|
UK: Endnu en DAB station i London
Fredag 8. juni 2001
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
Sendetilladelsen til den 3. digitale multipleks i London er nu tildelt "The Digital Radio Group" blandt tre ansøgere. Selskabet vil inden årets udgang tilbyde 11 nye radiostationer til omkring 8.5 mio. mennesker i London og omegn – bl.a. en bøsseradio.
"The Digital Radio Group" (DRg) ledes af Lord Waheed Alli og han har personligt i de sidste fem år søgt at få en sendetilladelse til en decideret radio for bøsser. Det er lykkedes nu.
Den nye bøsseradio "Purple Radio" får selskab af ti andre radiostationer på den nye DAB multipleks, heraf er kun to stationer i forvejen tilgængeligt på FM/AM. De 11 stationer bliver (med ejerselskab i parentes):
· Abracadabra - børneradio (Soundstart Radio Networks) · The Arrow - Soft rock (Chrysalis) – endnu ikke bekræftet · Choice - Urban (Soul Media) – endnu ikke bekræftet · Liquid – aktuel hitlistemusik (Virgin Radio) · Passion for London - Adult contemporary og snak (Passion for the Planet) · Purple Radio - bøsseradio (Clubmend) · Ritz - Country og irsk musik (RMG) · SBN London - studenterradio (Channelfly) · Storm - Rock og pop rock (GWR Digital) · TAP – asiatisk radio for unge asiater (Asian Sound) · Time Out Live - underholdning (Time Out)
Alle vil sende døgnet rundt – på nær børnestationen der kun vil sende i dagtimerne 06.00-19.00 og SBN, der kun vil sende 19.00-06.00. Det ventes også at Time Out Live kun vil sende 06.00-24.00.
Den nye DAB multipleks fra DRg skal sende på 218.640 MHz (blok 11B).
De største aktiehavere i DRG er The Wireless Group, GWR og Virgin Radio’s moderselskab SMG, oplyser the Guardian.
I øjeblikket kan kun 0.1 % af den britiske og nordirske befolkning høre DAB radio, men programmerne vil også blive tilgængelige via internettet og via mobil-telefon, og ventes at give et massivt skub fremad for den britiske og nordirske radioindustri, der i øjeblikket døjer med svigtende reklameindtægter. |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|