Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR vil beholde 243 kHz
Onsdag 31. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om DR fra og med den 15. februar - på trods af protester fra fiskeriorganisationer - stopper med at sende fra Kalundborg på langbølge 243 kHz, og måske piller langbølgemasterne ned, så vil DR forsøge at beholde frekvensen med henblik på senere - om nogle år - måske at påbegynde DRM udsendelser på 243 kHz. I øvrigt vil det komme til at koste DR mange millioner kroner uanset om man bevarer langbølgemasterne eller river dem ned.
"Use it or lose it". Det er et udbredt begreb, når det handler om frekvenser til radiobrug. I hvert fald når det gælder alle ikke-statslige radiostationer. Hos DR har man bestemt ingen planer om at afgive langbølgefrekvensen 243 kHz til andre, selv om man nu stopper med at bruge frekvensen. "Den vogter vi som en høg over, så der ikke pludselig er andre der begynder at sende på den", siger specialkonsulent i DR Niels Sennicksen til Kalundborg Folkeblad.

Sennicksen forklarer, at man ønsker at bevare frekvensen med henblik på eventuelle fremtidige udsendelser af DRM (Digital Radio Mondiale). "Men der er ikke modtagere klar på markedet, og det kommer der nok ikke de første fem år", forklarer Niels Sennicksen.

Frekvensen 243 kHz er en meget attraktiv frekvens, der udover i Kalundborg kun anvendes af en sender i det østlige Tyrkiet. Frekvensen er dermed stort set 'fri' og kan dække en stor del af Europa og helt op til farvandene ved Grønlands østkyst.

Det er i modsætning til mellembølgefrekvensen 1062 kHz, der også benyttes af andre europæiske radiostationer - bl.a. i Italien, Tjekkiet og Frankrig - og derfor (selv om mellembølge har en længere rækkevidde i aften og nattetimerne) er udsat for flere forstyrrelser end langbølge.

Både Danmarks Fiskeriforening og Thyborøn Fiskeriforening er da også utilfredse med, at det er mellembølgen der bevares og langbølge der nedlægges. De siger samstemmende til Kalundborg Folkeblad, at langbølge rækker længere. Mellembølgesenderen på 1062 kHz dækker kun Nordsøen, mens langbølge kan høres både ved Færøerne, Island og det østlige Grønland.

Mange af de kuttere der tager på langfart kommer fra Thyborøn, og de svigtes derfor nu.

Fiskerne er også stærkt utilfredse med, at sendetiderne reduceres til kun at indeholde vejrmeldinger og radioaviser.

"Når en skipper har et trawl ude og sidder i sit styrehus, skal der være noget at udfylde tiden med, og så går radioen i mange timer". Det siger Ole Toft, formand for Thyborøn Fiskeriforening til Folkebladet. Formand for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Ebey Kristensen er også grundigt træt af den forringede service fra DR. Han siger, at mange fiskere vil savne de mange kulturprogrammer og oplysende programmer, der hidtil er sendt på langbølge.

Fra politisk hold har SF opfordret kulturminister Brian Mikkelsen til at omgøre beslutningen om at nedlægge langbølgesenderen. "Det er vigtigt, at nyhedsstof- og kulturstof fortsat kan nå ud til danske lyttere, der arbejder og rejser i Nordeuropa og Nord-Atlanten", skriver Jørgen Hansen fra SF til ministeren. Han fortsætter: "Det er lykkedes Danmark, at bevare retten til brugen af en unik langbølgefrekvens, der kan dække mere end det halve Europa. Denne rettighed vil det være helt forkert at opgive nu", mener SF'eren. Han peger også på de to store radiomasters kulturhistoriske værdi og betydning som vartegn for Kalundborg by.

Så vidt radionyt.com erfarer, har også Venstre og Socialdemokratiet i Kalundborg vendt sig mod lukningen af langbølgesenderen.

SF's mediepolitiske ordfører Holger K. Nielsen har taget sagen op på et møde med kulturministeren og de mediepolitiske ordførere. Holger K. Nielsen oplyser til radionyt.com, at ordførerne fik udleveret et notat om sagen, og at man efter en kort diskussion tog beslutningen om nedlæggelsen til efterretning.


Selv om formålet med lukningen af langbølgesenderen var at spare penge, så vil der stadig skulle sendes mange millioner efter sendestationen på Gisseløre i Kalundborg.

Skal de to langbølgemaster sættes i stand - fordi man ønsker at have dem som vartegn for Kalundborg og/eller fordi man ønsker at have masterne til et eventuelt brug for DRM-udsendelser om nogle år - så vil en renovering koste mellem 5 og 10 millioner kr. Det oplyser Niels Sennicksen til Kalundborg Folkeblad. Rives masterne ned vil det også koste et stort millionbeløb - dog næppe over 10 mio. kr.

Den ene af de to langbølgemaster bruges i dag også til FM, DAB og tv. Væltes masterne skal disse senderantenner flyttes.

Hvis DR om nogle år ønsker at sende på langbølge igen - f.eks. i DRM - så vil det koste mange millioner kroner at opføre nye langbølgemaster.

DR kan muligvis også imødese ekstra udgifter til vedligeholdelse af mellembølgesenderen. Den skal nemlig fremover tændes og slukkes mange gange i løbet af dagen, og det vil slide hårdt på senderen - ikke mindst senderens højspændingsafbrydere.

Niels Sennicksen håber og tror dog, at der ikke bliver tale om de store udgifter frem til 2010, hvor DR er forpligtet til at sende på mellembølge. Men han afviser omvendt heller ikke - hvis senderen sprænger i luften - at man må købe en ny.

- - -

Se også:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=13341
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=13404


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -