Flere af Radio 100FMs værter er ved at gøre klar til at deltage i et 24 timer langt cykelløb, og de inviterer lytterne til at være med på cykelholdet 'Team Radio 100FM'.
Det døgnlange cykelløb foregår på cykelbanen ”Ballerup Super Arena” og starter torsdag den 20. januar kl. 21. Ambitionen er, at 'Team Radio 100FM' skal give de andre cykelhold baghjul.
Cykelglade lyttere, der er friske på at tage en tørn i løbet af de 24 timer, kan sende en mail til Radio 100FM med en god grund til, at netop de er de rigtige til holdet. Morgenhyrderne, Lars Hjortshøj, Lasse Rimmer og Andrea Elisabeth Rudolph vil trække lod blandt favoritkandidaterne i løbet af ugen.
|