Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Torsdagskoncerten er et eksporthit
Tirsdag 21. december 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har de seneste år oplevet en voksende interesse blandt udenlandske radiostationer for at sende klassiske koncerter fra Danmark, og DR er nu blandt de fem største "koncert-eksportører" blandt radioerne i Europa. Som et eksempel på eksporten kan nævnes Torsdagskoncerten, der nu kommer ud til 25 lande.
Koncerterne sendes via European Broadcasting Union (EBU) i de europæiske lande - enten direkte torsdag aften eller efterfølgende. Det er bl.a. lande som Frankrig, Spanien, Schweiz, Polen, de baltiske lande og de skandinaviske lande, Rumænien, Serbien-Montenegro, Slovenien og Kroatien, der er specielt begejstrede for at sende danske koncerter. Men også Canada, USA, Hongkong, Japan, New Zealand og Australien er flittige aftagere af DRs koncertoptagelser.

Hvor andre lande for to år siden udsendte 49 af DRs klassiske koncertoptagelser, var tallet 80 sidste år, og fuldmægtig Inge Müller Neiiendam fra DR Radio Klassisk, der arbejder med afsætte DRs koncerter til udlandet, forventer, at tallet lander på cirka 100 i 2004. Dermed er DR er nu i top fem blandt de største 'koncert-eksportører' blandt radioerne i Europa.

Inge Müller Neiiendam oplyser, at det især er koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Radiounderholdningsorkestret og koncerter med ensembler som for eksempel Concerto Copenhagen, der er efterspurgte. Men også det relativt nye Diamant Ensemblet og koncerter fra festivalerne rundt omkring i Danmark - for eksempel Vendsyssel Festival, Schubertiaden i Roskilde og Esbjerg Kammermusikfestival - har kunnet høres på radiostationer over hele verden.

"Det er typisk "de klassisk-klassiske" koncerter, der er interesse for, hvorimod det er svært at få afsat koncerter med ny musik," siger Inge Müller Neiiendam, der tror, at en del af interessen for DRs koncerter skyldes, at DRs orkestre har været en del ude i verden de senere år. Samtidig fremhæver flere, at kvaliteten af koncertoptagelserne er i top.

Også i 2005 forventer DR Klassisk, at der vil være pæn interesse for koncerterne fra Danmark, fordi der da er mange H. C. Andersen-tilbud i forbindelse med eventyrforfatterens 200-års jubilæum.

- - -

Foto: DR Radiosymfoniorkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard kommer ud i mange landes radioer med deres toner. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)





Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -