Nova FM’s morgenhold med Søren Malling, Vicki Berlin og Dennis Ravn, udskriver nu en konkurrence, der skal navngive Tivolis nyeste forlystelse, der senere åbner i år.
Lytternes bud skal sendes via SMS og vinderen får en forlænget weekend for fire personer til Milano, inkl. fly og overnatning samt mulgiheden for at prøve en forlystelse magen til den, der kommer i Tivoli.
Vinderen findes mandag den 23. marts kl. 7.30 i programmet ’Nova Morgen’ med Tivolis administrerende direktør Lars Liebst.
Tivolis nye forlystelse i 2009 er det tætteste man kan komme på at simulere en rigtig flyver uden at leje sit eget fly. Det bliver en interaktiv forlystelse, med en flyvetur, der med en fart på op til 100 km/t og 360 graders vendinger appellerer til hele følelsesregistret.
|