Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 19. september 2001
USA: XM starter 25. september
Den nye satellitradiokanal XM, der havde planlagt at starte den 12. september, har nu meddelt at den officielle start bliver den 25. september. (SHN)

Onsdag 19. september 2001
Flere navne på plads til Radio Days
Flere oplægsholdere har nu givet tilsagn om at ville deltage på radiofestivalen Radio Days i Radiohuset den 11.-12. november. Ole Jacobsen vil fortælle om flow-radio, Poul Bolls og Robert Potter fortæller om radioreklame-tricks og så vil der blive afholdt "valgmøde" om FM5: Peter Parbo, TV 2; Niels Langkilde, TV3; Lasse Bolander, Berlingske Tidende og Eric Hansen fra The Voice vil diskutere hvor meget kanalen er værd, hvordan profilen skal se ud og hvad lytterne får. Læs mere på www.radiodays.dk (SHN)

Tirsdag 18. september 2001
UK: Tony Allan-dag på Caroline
På lørdag den 22. september kan Radio Caroline legendariske studievært, Tony Allan, fejre sin fødselsdag. Som tidligere omtalt på radionyt.com er Tony Allan syg af kræft. Det er derfor en stor opmuntring, at Caroline's Station Manager, Peter Moore, har besluttet at stille hele lørdagen til rådighed for Tony Allan. Læs mere

Tirsdag 18. september 2001
Barsel kan forsinke FM5 udbudsrunde
Der er fortsat ikke noget der ligner en tidsplan for udbudet af den nye 5. (næsten) landsdækkende FM kanal. Oprindeligt havde Telestyrelsen bebudet af nabolandshøringen ville være færdig inden udgangen af 2000; for nyligt har Telestyrelsen meddelt, at det måske ikke holder. Og nu er kulturministeren gået på barsel de næste to måneder, hvilket også kan forsinke FM5. Læs mere

Tirsdag 18. september 2001
Lov skal ændres så TV 2 kan søge FM5
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har sammen med de mediepolitiske ordførere taget initiativ til at få ændret loven om radio- og fjernsynsvirksomhed, således at TV 2 og TV 2 regionerne får mulighed for at byde på det kommende 5. (næsten) landsdækkende FM net - både alene og sammen med andre. Læs mere

Tirsdag 18. september 2001
Norge: Fremgang i radiolytning
Nye lyttertal fra Norsk Gallup for august måned, viser at i forhold til juli måned er den daglige radiolytning steget fra 65 til 70 %. NRK stiger til 51 %, P4s opslutning stiger til 24 % og lokalradioernes stiger til 13 %. Specielt kan bemærkes at NRK Petre går lidt tilbage og kulturkanalen NRK P2 går lidt frem, således at P2 er næsten lige så store som Petre. (SHN)

Mandag 17. september 2001
NL: Erhvervsradio flytter antenne
Den succesfulde hollandske Business Nieuws Radio, der dagligt sender til hele Nederlandene kl. 06-20 på 1395 kHz, stopper onsdag formiddag kl. 10 og er først tilbage igen den 3. oktober kl. 6. Årsagen er, at radioens sendeantenne skal flyttes fra Montfoort til Trintelhaven. I perioden er radioen dog tilgængelig via internet og kabel – samt FM visse steder. (SHN)

Mandag 17. september 2001
Radikale Venstre vil afskaffe licensen
Det Radikale Venstre vil afskaffe licensen, så radio og tv i stedet betales over skatten. Forslaget blev vedtaget på partiets landsmøde i Nyborg i weekenden, oplyser Ritzau. Begrundelsen er, at næsten alle danskere har radio og tv, og at licensen er en stor udgift for folk med små indkomster.

Mandag 17. september 2001
Elsebeth Gerner fik datter
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen fik lørdag en datter. Kirkeminister Johannes Lebech overtager fra og med i dag Kulturministeriet de næste par måneder, mens Elsebeth Gerner er på barselsorlov.

Mandag 17. september 2001
Københavns Radio sætter fokus på tabuer
I dag kl. 10.03-11.00 starter Københavns Radio en ny debatskabende programserie med titlen "Brobygger", hvor Vagn Pilegaard og radioens nye medarbejder, Jean Petersen, der stammer fra Malawi, vil undersøge fordomme og tabulagte emner i forholdet mellem danskere og indvandrere. Gæst i premiereprogrammet er Lars Kramer Mikkelsen. (SHN)

Mandag 17. september 2001
Grønland: KNR erklærede 3. verdenskrig i gang
I forbindelse med terrorangrebene i USA tirsdag annoncerede KNR (Grønlands Radio), at 3. verdenskrig var brudt ud. Ikke én gang – men budskabet blev gentaget flere gange. Først senere blev udtalelsen, der blev fremsat at to journalister i chefstillinger, trukket tilbage. Grønlands to største aviser, AG og Sermitsiak, bruger ord som pinlig, amatøragtig, ynkelig og utilgivelig om episoden. (SHN)

Mandag 17. september 2001
USA: Alle New York stationer er i luften
Der har været uklart, hvorvidt alle fire berørte radiostationer i New York, der havde deres senderantenner på World Trade Center fortsat sendte. Nu bekræfter New York Radio Guide, at alle fire er i gang. Læs mere

Mandag 17. september 2001
USA: Hot 97 endnu større i New York
Arbitron har offentliggjort nye lyttertal for New York for perioden juni-august. Byens største station Hot 97 (WQHT – 97.1) er blevet endnu større og har nu en share på 6.5 %. Lite FM (WLTW – 106.7) følger lige efter med 6.3 %. På 3. pladsen er det uændret Z-100 (WHTZ) med 4.5 %. Fremgang for WCBS-FM, Mega (WSKQ – 97.9) og WINS (1010 AM) og tilbagegang for WBLS (107.5), WPAT (93.1) and WQXR (96.3). (SHN)

Mandag 17. september 2001
USA: Små ændringer i Los Angeles
Nye Arbitron tal for Los Angeles viser at den engelsktalende station KROQ fortsat er nr. 1. I juni-august havde stationen en share på 5.0 %, hvilket er en lille tilbagegang. Til gengæld går KPWR frem til 4.9 %. KIIS-FM er med 4.6 % uændret nr. 3 i Los Angeles. Den tidligere 1’er i Los Angeles, mexicanske KSCA fortsætter tilbagegangen og går tilbage fra 4.6 til 4.1 %. (SHN)

Mandag 17. september 2001
Vatikanet: Vatikanradioen frikendt for stråling
Efter fem måneders undersøgelser af et hold udenlandske eksperter er konklusionen, at der ikke er nogen forbindelse mellem elektromagnetisk udstråling fra Vatikanradioens sendere og forekomsten af leukæmi i området. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -