Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nogen interessse for AM fra medieaktører
Lørdag 9. august 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tv-stationerne står ikke i kø for at byde på den nye, næsten landsdækkende radiokanal på mellembølge, som Kulturministeriet i øjeblikket arbejder på at sende i udbud. TV 2 mener ikke at en mellembølgestation er særligt appetitvækkende, mens TV3 ikke vil afsløre om de er interesserede. Berlingske er er ikke uinteresseret, mens JP/Politiken konstaterer at medieudbuddet bliver større med AM.
Den nye kanal på mellembølgebåndet skulle egentligt have været udbudt sammen med FM5 og FM6, men blev pillet ud af udbuddet. Årsagen var især, at mellembølgekanalen, ikke ville blive opfattet som en egentlig konkurrent til de to FM-kanaler, skriver Ritzau, og forklarer at AM-båndet, der er meget brugt i f.eks. USA, kun har været lidt brugt de sidste 40 år i Danmark og derfor ikke skønnes at være lige så kommercielt interessant som FM-båndet. AM-båndet er iflg. Ritzau hovedsagligt egnet til såkaldt snakkeradio, da den tekniske kvalitet ikke er særlig god til musikudsendelser.

TV 2 er fortsat stærkt interesseret i at komme ind på radiomarkedet, men en radio på mellembølge, hvor lytterne skal slå over på AM-båndet for at lytte med, er imidlertid ikke særligt appetitvækkende. TV 2 er primært interesseret i en radio med nyheder og musik på FM-båndet. Adm. direktør for TV 2, Peter Parbo siger til Jyllands Posten: "Da AM-båndet ikke har mange lyttere i dag, er vi ikke umiddelbart interesserede".

Hos TV3, der råder over interessante sportsrettigheder, f.eks. SAS Ligaen og Champions League, der kunne skabe grundlag for indholdet på den nye radiokanal, vil man iflg. Ritzau - af princip - ikke afsløre, om man er interesserede.

”Man kunne sagtens forestille sig, at Viasat Sport kunne udnytte deres rettigheder til f.eks. Champions League- og superliga-fodbold til at sende sportstransmissioner på en sådan kanal. Samtidig har Viasat Sport en tv-kanal, hvor de kan lancere radiokanalen over for de potentielle lyttere”, siger en ledende medarbejder fra en af de førende aktører på radiomarkedet til Ritzau.

Det Berlingske Officins koncernfinansdirektør Anders Kronborg konstaterer iflg. Jyllands Posten, at selskabet "ikke på forhånd er uinteresseret" i en radio på AM-båndet, mens adm. direktør Lars Henrik Munch JP/Politikens Hus i første omgang anerkender, at medieudbudet i Danmark bliver større med en radiokanal på AM-båndet.

Radio- og Tv-nævnet i Kulturministeriet forventes inden udgangen af august, at være klar med et oplæg til partierne bag medieforliget om udbuddet af de ledige mellembølgefrekvenser, og et udbud kan forventes i løbet af efteråret.

Direktør Erik Nordahl Svendsen i Medie- og Tilskudssekretariatet, der er sekretariat for og rådgiver Radio- og TV-nævnet, konstaterer iflg. Jyllands Posten, at da der ikke stilles krav til denne radios programflade, vil den sandsynligvis blive udbudt ved en auktion med højestbydende som vinder.

De sendemuligheder der udbydes er følgende:
- Skive: 1431 kHz (70 kW)
- København: 1431 kHz (10 kW)
- Odense: 1485 kHz (1 kW)
- Århus: 1584 kHz (1 kW)
- Aalborg: 1601 kHz (1 kW)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -