Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 24. februar 2003
Brian Mikkelsen selv skyld i nazistisk radio
Kulturminister Brian Mikkelsen er selv skyld i, at nazi-radioen i Greve får statsstøtte, lyder det samstemmende fra ekspert i medieret og en rasende opposition. I sidste uge kunne gratisavisen Urban fortælle, at Radio Oasen har modtaget i alt knap 400.000 kroner i statsstøtte og det fik kulturministeren til at beskylde ‘pladderhumanistiske’ holdninger og lovgivning under den socialdemokratiske regering for at være skyld i statsstøtten til nazisterne - men socialdemokraterne, de radikale og SF beskylder nu kulturministeren for at løbe fra sit ansvar i sagen. Læs mere

Mandag 24. februar 2003
Limfjord vil søge sendetilladelse i Thy
Limfjord vil søge sendetilladelse i Thy De Bergske Blade bliver ikke ene om at søge sendetilladelse på de frekvenser, der blev ledige i Thy fredag, da NVR Nordvestjyllands Radio indstillede udsendelserne med en gæd på 1.5 mio. kr. Radio Limfjord fra Mors er interesseret i sendetilladelsen og dermed kan De Bergske Blade komme i en situation, hvor de enten slet ingen sendetilla-delse får - eller må dele tilladelsen med andre stationer. De Bergske Blade var, så vidt radionyt.com erfarer, kun villige til at betale omkring 750.000 af gælden på 1.4 mio. kr. for dermed at overtage NVR. (SHN)

Mandag 24. februar 2003
Østrig: Indstiller kortbølgeudsendelser
Østrig planlægger helt at stoppe på kortbølge med den nye sendeplan i slutningen af marts. Dermed er der udsigt til at Østrig - trods protester fra mange forskellige sider i ind- og udland - vil det være den eneste land i Europa uden en kortbølgetjeneste (bortset fra småstaterne Andorra, Lichtenstein og San Marino). (AB)

Mandag 24. februar 2003
Radio Rønde vil sende til hele Djursland
Den lokale radio i Rønde - Radio Rønde - vil gerne udvide dækningsområdet til hele Djursland, og har derfor søgt sendetilladelse til at sende i Grenaa og Ebeltoft kommuner. Den nye kanal, der skal hedde Radio Djursland, vil sende mandag-fredag 15-23 og lørdag-søndag 08-23. Programmerne fra Radio Rønde tænkes udsendt på de nye frekvenser i Grenaa og Ebeltoft, mens programmerne fra Radio Djursland skal sendes ud på Radio Røndes frekvenser. (SHN)

Mandag 24. februar 2003
Norge: P4 fik 30 mio. kr. i overskud
Norge: P4 fik 30 mio. kr. i overskudP4 Radio Hele Norge fik sidste år et overskud på 30 mio. kr., hvilket er 15 mio. dårligere end året forinden. En kraftig nedgang i reklameomsæt-ningen er hovedårsagen, skriver radionytt.no. Der blev i 2002 omsat for 228 mio. kr. mod 254 mio. i 2001. (SHN)

Mandag 24. februar 2003
Lytterne som redaktør på 'P1 Selvvalg'
Med ”P1 Selvvalg” har DR skabt en radio på computerskærmen, hvor man frit kan vælge mellem mere end 2.000 forskellige udsendelser fra radioens P1, og der kommer nye udsendelser til dag for dag. Lytteren bliver med andre ord deres egen P1-redaktør: Man kan selv vælge, hvad man vil høre hvornår. Læs mere

Mandag 24. februar 2003
Mere trafik-service på P4
Mere trafik-service på P4Trafik-service er et helt klart satsningsområde for DRs regionale radiokanaler. I flere år har hver regionalradio haft et korps af frivillige trafik-rapportører, der ringede trafikmeldinger ind til den regionale radio. Fra i dag udvides ordningen til at omfatte alle regionalradioernes lyttere, der opfordres til at ringe ind på 70 100 110 med observationer fra den lokale trafik. Telefonerne er åbne hver morgen fra 05.30, og det er det samme telefonnummer over hele landet. (SHN)

Mandag 24. februar 2003
Radio Als på ny frekvens
Lørdag skiftede Radio Als frekvens fra 99.1 til 107.0 fra positionen Guderup på Midtals. Samtidigt blev polarisationen ændret til cirkulær. (SHN)

Mandag 24. februar 2003
Radio 2 Nordjylland på ny frekvens
I går søndag begyndte Radio 2 Nordjylland at sende på dets nye frekvens - 102.2 MHz (cirkulært). Stationen skal skifte frekvens i forbindelse med etableringen af P5-nettet. I en overgangsperiode fortsætter Radio 2 Nordjylland tillige på den gamle frekvens 105.8 MHz (lodret). (SHN)

Fredag 21. februar 2003
Thys lokale radiostation, NVR, er lukket
Thys lokale radiostation, NVR, er lukketNVR Nordvestjyllands Radio lukkede og slukkede i dag et par minutter efter 15. Sidste sang, der blev spillet var Kim Larsen med 'Om Lidt Bli'r Her Stille', og stationsleder Peder Toft (billedet) takkede af på medar-bejdernes vegne og rettede en tak til radioens støtter og ikke mindst lytterforeningen for opbakningen i de sidste mange år. Radio Bølgen i Lemvig forsøges videreført og vil fortsætte udsendelserne i weekenden, men så vidt radionyt.com erfarer har også denne station økonomiske problemer. (SHN)

Fredag 21. februar 2003
Nyhedsradioen 24-7 nu også i Helsingør
Nyhedsradioen 24-7 nu også i HelsingørNyhedsradioen 24-7 Helsingør er begyndt at sende på 92.8 MHz på hverdage fra 06.00 om morgenen til 16.00 om eftermiddagen, dog til kl. 14.00 om fredagen. Der samsendes med Nyhedsradioen 24-7 det meste af tiden, men der er desuden lokale Helsingør-nyheder og interviews sendes kl. 11.10 og 14.10. Vært og oplæser er Julian Isherwood (på dansk) og der sendes fra et lokalt studie i Helsingør. (SHN)

Fredag 21. februar 2003
UK: Radio i fremgang på trængt marked
Det går forrygende for kommerciel radio i Storbritannien og Nordirland. På et ellers presset reklamemarked kan den kommercielle radiobranche melde om en vækst på 2.5 pct. i radioreklamer og en vækst på hele 14.8 pct. i sponsorater og promotion-indtægter. I alt brugte annoncørerne 563 mio. pund (6.3 mia. kr.) på at reklamere for deres produkter i 2002 på de britiske radiostationer. (SHN)

Fredag 21. februar 2003
Radio Globus får egen frekvens i Haderslev - afslag til Radio Mojn
Radio Globus har nu fået tildelt sin egen frekvens i Haderslev - 101.7 MHz, og det ventes at stationen begynder at sende herfra i begyndelsen af april. Den kristne lokalradio, Norea Radio, har fået ny sendetilladelse - udelukkende på 98.6 MHz. Lokalradionævnet i Haderslev besluttede samtidigt at give Radio Mojn afslag på en ansøgning om sendetilladelse i Haderslev - bl.a. fordi der ikke var flere frekvenser i kommunen. (SHN)

Fredag 21. februar 2003
Midtlanskanalen mistede sendetilladelse
Den sønderjyske lokalradio, Midtlandskanalen - der har sendt klassisk musik non-stop siden 1986 fra Rødding, har mistet sendetilladelsen. Stationen indstillede udsendelserne allerede for et halvt år siden, og har ikke besvaret flere henvendelser fra det lokale radionævn, der nu har inddraget sendetilladelsen. (SHN)

Fredag 21. februar 2003
NVR foran konkurs - stopper udsendelserne i eftermiddag
NVR foran konkurs - stopper udsendelserne i eftermiddagEn ekstra, uforudset regning fra KODA på 70.000 kr. har fået De Bergske Blade til at trække sig ud af forhandlingerne med NVR i Thisted. Dermed tyder alt på, at radioen er på vej mod en konkurs. Bestyrelsen for den kriseramte radio mødes over middag og det ventes, at NVR - efter 17½ år som den lokale radiostation i Thy - må indstille udsendelserne sidst på eftermiddagen i dag. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -