Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radiodokumentar om 15-årigs selvmord får Werther-prisen
Fredag 5. september 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer får årets Werther-pris på 10.000 kroner for deres P1-dokumentar 'En 15-årig skal jo ikke dø'.
Den særlige mediepris Werther-prisen går i år til DRs radiodokumentar ’En 15-årig skal jo ikke dø’. Udsendelsen blev sendt første gang i ’Dokumentarzonen’ på P1 den 5. september sidste år, og den er tilrettelagt af Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer.

Det er fjerde gang, Werther-prisen bliver uddelt, og den bliver givet til mediearbejdere, ”som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden,” som det hedder.

Dokumentaren ’En 15-årig skal jo ikke dø’ fortæller om den sorg, et forældrepar sidder tilbage med, efter deres barn har begået selvmord.

I begrundelsen for at give prisen til de to journalister prisen hedder det blandt andet, at dokumentaren ”på nænsom, men hudløs, facon skildrer det ufattelige tab, et forældrepar sidder tilbage med efter deres barns selvmord.”

”Det lykkes på forbilledlig vis de to tilrettelæggere at viderebringe forældrenes sorg, tanker og bestræbelser på at leve videre som en hel familie med to tilbageblevne børn,” noterer priskomiteen.

Prisen er på 10.000 kroner, og overrækkelsen sker på tirsdag den 10. september, der er udnævnt til Verdensdag for Selvmordsforebyggelse. Det er tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der overrækker prisen på Vartov i København. Cecilie Elmose Warnich arbejder i dag for TV-Avisen med base i Århus, mens Cecilia Sejer er ansat i Børnefonden.

Det er fortsat muligt at høre P1-udsendelsen på dr.dk - mere præcist her:
http://www.dr.dk/P1/Dokumentarzonen/Udsendelser/2007/09/06131819.htm


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -