Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Har tjent 500.000 kr. i radio-konkurrencer
Onsdag 10. januar 2007
Af Knud Hyllested
 
Præmier til en samlet værdi af 500.000 kr. - og et møde med en nøgen Robbie Williams - har været det kontante udbytte, som en ung kvindelig universitetsstuderende i 20’erne har hentet hjem ved at deltage i radio-konkurrencer gennem de sidste fem år.
Ihærdighed, hurtighed og stædighed tilsat held og et stænk forberedelse samt evnen til at virke som en ”god” lytter on air er tilsyneladende opskriften, hvis man skal gøre sig håb om at kunne komme igennem og vinde de store gevinster, som sættes på spil hos de danske radiostationer.

Jyllands-Posten har talt med en af landets mest vindende lyttere, der kan dokumentere en omfattende gevinstliste, der rummer rejser til mange af klodens attraktive destinationer, et større antal koncert- og festivalbilletter ledsaget af adskillige back stage møder med en række af de førende navne i de seneste år samt kontanter præmier for et pænt beløb og en række eftertragtede forbrugsgoder til en samlet værdi af 500.000 kr.

Lytteren, en pige i 20erne, startede sin quiz-karriere, da hun sammen med en veninde i 2001 gik og malede en lejlighed og samtidig lyttede til radio og her pludselig hørte, at der blev afviklet en konkurrence om en rejse til Australien. Den ville de gerne vinde, besluttede på stedet at ringe ind, kom igennem og vandt.

Det blev starten på en hel ’quiz-karriere’ med deltagelse i hundredvis af radiokonkurrencer, hvor den første rejse til Australien er blevet fulgt af rejser til en række andre eftertragtede destinationer ud over gratis adgang til de store musikfestivaler og koncerter med alle tidens store navne, herunder Robbie Williams 13 forskellige steder på kloden og et personligt møde med stjernen, hvor han kun var iført tennissokker.

Lytteren, der i Jyllands-Posten optræder anonymt, siger, at de vigtigste forudsætninger for at vinde er, at konkurrencen ikke kommer bag på en. Der er ingen grund til at kværne leksika, for man skal sjældent svare på noget svært. Det handler derimod om forberedelse, lave google-søgninger og tjekke stationernes hjemmesider for konkurrencer, og så drejer det sig om hurtighed ved telefonen, stædighed og held og så ellers råbe, skrige og være glad, så radiostationen får et godt show ud af det og husker én som en god deltager.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -