Medieforsker, lektor Per Jauert fra Aarhus Universitet siger i dag til Børsen, at han mener, at der er et klart behov for regulering af satserne for musikforbrug på nettet. Ikke nok med det. Han citeres også for at sige: ”Man kan spørge sig selv om det er rimeligt, at man i et samfund med et så stort mediemarked fastholder et princip fra en tid, hvor vi havde monopolradio”. Han betegner samtidigt de gældende regler som værende på kant med den almindelige retsopfattelse. Men han fastslår også at området er et politisk minefelt, og at han mener at KODA og Gramex ”sidder med den lange ende”.
Siden DRs radiomonopol blev brudt i 1983 er antallet af radiostationer vokset voldsomt. Alligevel er principperne for vederlagsopkrævning til KODA og Gramex blevet fastholdt uændret. Og det har skabt en række konflikter.
”Mennesket kan jo for eksempel kun høre på én lydkilde ad gangen”, siger Per Jauert til Børsen, med henvisning til at opkrævningen fra KODA og Gramex stadig baseres på et områdes potentielle lyttertal.
I Sverige, Norge og Finland er man hastigt på vej mod andre principper og det har betydet dels en langt mere gennemsigtig måde og dels har det betydet væsentligt lavere afgifteniveau.
Jauert peger på at området er et politisk minefelt. For på ene side trænger principperne for beregning af vederlaget til KODA og Gramex til en revision, på den anden side står politikerne overfor den internationale Berner-konvention, der ikke er til at løbe fra. Og hvad værre er: ”Politikerne er meget varsomme fordi, at alt, der lugter af ekspropriation af kunstnernes værker, er et farligt og sprængfyldt område at bevæge sig ind på”, fastslår Per Jauert, der dermed konstaterer at KODA og Gramex sidder med den lange ende. |
