Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Poul F. Hansen ikke valgt til Folketinget
Mandag 19. november 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR's mangeårige Moskva-korrespondent og tidligere redaktør på TV-Avisen, Poul F. Hansen, meldte sig i september ind i Venstre og var opstillet til Folketinget for Venstre i sidste uge. Men Poul F. Hansen fik kun 511 personlige stemmer og var dermed langt fra at opnå valg - og end ikke i nærheden af at blive suppleant.
Poul F. Hansen blev opstillet som spidskandidat til Folketingsvalget af Venstre i Brønshøj, hvor han erstattede den tidligere Sky Radio direktør Kasper Krüger, der i stedet blev opstillet i en anden kreds.

Selv om Poul F. Hansen igennem mange år har været kendt fra bl.a. TV-Avisen og Radioavisen, så hjalp det ikke meget. Med kun 511 personlige stemmer - i hele Københavns Storkreds - var der langt til at opnå valg til Folketinget - eller blot en position som suppleant til tinget. De to valgte for Venstre fra Københavns Storkreds blev i stedet Søren Pind med 7.801 stemmer og Rikke Hvilshøj med 3.410 stemmer.

Poul F. Hansen var oprindeligt medlem af SF i 60'erne, derefter partiløs i en årrække, men besluttede sig for at engagere sig i politik igen - blot på den modsatte fløj af det politiske spektrum - i partiet Venstre, da DR ansatte Asmaa Abdol Hamid som studievært på et DR2-program, og da Poul F. Hansen ikke kunne få svar på, hvad der står højest for Asmaa - Sharia eller Danmarks Grundlov. Iagttagere har givet udtryk for at Poul F. Hansen har synspunkter i integrationsspørgsmål, der ligger meget tæt på Dansk Folkeparti.

Da Poul F. Hansen besluttede sig for at stille op til Folketinget blev han - i lighed med andre DR-medarbejdere, der går ind i politik - fjernet fra det politiske område, og i stedet sat til at lave trafikradio. Det blev dog ændret til researcharbejde, men kort tid efter fik Poul F. Hansen en regulær fyreseddel i forbindelse med DR's seneste store sparerunde.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -