Nyheder, aktualitet og nære ting i P1
Tirsdag 30. december 2003
Af Karsten Jensen |
|
Fra 2. januar får lytterne mulighed for at samle op på dagens og ugens begivenheder i timen fra kl. 16.10-17. Programdetaljer for det nye kør-hjem-program 'P1 Eftermiddag' er nu klar. ’P1 Eftermiddag’ leverer nyheder, perspektiv og reportage.
'P1 Eftermiddag' er et nyt aktualitetsprogram tilpasset lytterens eftermiddag. Indslagene varierer over nyheder, reportage og baggrund og er samtidig korte og selvstændige, så lytteren frit kan gå til og fra programmet. Og så samler 'P1 Eftermiddag' op på dagens og ugens aktuelle begivenheder med nye vinkler, gæster og debat.
Om baggrunden for 'P1 Eftermiddag' siger P1-redaktør Anders Kinch-Jensen:
”Kanalens elektroniske morgenavis - P1 Morgen - er blevet en stor lyttersucces med uafhængige nyheds- og aktualitetsprogrammer i de tre morgentimer, og med den nye eftermiddagsavis vil vi komme de samme lyttere i møde med korte, tilgængelige og nærværende journalistiske historier. Aktualiteten skal styrkes på P1 - og eftermiddagstimen mellem 16 og 17 er et oplagt sendetidspunkt for den dagsaktuelle journalistik”.
Et af de faste indslag i 'P1 Eftermiddag' er 'CV-interviewet', der i al sin enkelhed går ud på, at en interessant personlighed interviewes ud fra sit CV.
På premieredagen lægger 'P1 Eftermiddag' ud med at interviewe Kigge Hvid, direktør for den internationale designfestival Index 2005 og tidligere direktør for Øksnehallen.
Et andet tilbagevendende indslag er 'Hvorfor?'. Her går 'P1 Eftermiddag' bag om et nyt lovforslag og ser på de værdier og idealer, der ligger til grund for forslaget. Værterne interviewer forslagsstilleren om baggrunden og visionerne for lovforslaget.
Foruden en række faste indslag, fx 'CV-interviewet', 'Hvorfor?' og reportager ude fra landet, sætter 'P1 Eftermiddag' jævnligt fokus på et tidstypisk tema. Under titlen 'Forbrugsfesten - hvor bliver den holdt? Og må vi være med?' dykker 'P1 Eftermiddag' ned i danskernes forbrug fra mandag 5. januar til fredag 9. januar.
P1 Eftermiddag har premiere 2. januar og sendes herefter alle hverdage 16.10-17.00
Inden da har P1 premiere på programmet ’Aprospos’, der kunne handle om karriere, kærlighed og kvindehåndbold. Programmet handler om alle sider af det nære liv. 'Apropos' sendes første gang 2. januar kl. 15.30.
Lene Juul Bruun er vært på programmet, der sendes på P1 alle hverdage kl. 15.30-16.00 fra 2. januar. Og så står Jesper Dein klar som afløser i en række af udsendelserne.
I første udsendelse fortæller Lene Juul Bruun, hvad lytterne kan forvente sig af 'Apropos'. Første egentlige tema handler om drømme og sendes fra mandag 5. januar til fredag 9. januar.
Foto: Anne Laursen Vig (underside) er sammen med Anita Seiffert (forside) vært på 'P1
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|