 UGENS KLUMME: Det er turbulente tider for radiomediet lige nu. DR slagter grundpillerne i dansk radiotradition og de nyeste på banen kludrer rundt og graver deres egen grav dybere og dybere for hver dag. Her er nye underafsnit i serien ”Begyndelsen på enden” . Den første er ”Drabet på Montagen” og den anden er ”Radiostationen – en soap”. Det er de to mest spændende emner i radioens verden lige nu.
Afsnit 1: ”Drabet på Montagen”
Det er ikke en rar historie. Efter min mening er det begyndelsen på enden. Jeg vil påstå, at det er det farligste angreb på radiomediet som vi kender i nyere tid. Jeg anerkender til fulde, at radiomediet i stor udstrækning er båret af underholdning, musik, gode værter og nyheder. Disse elementer er bærende for eksistensen af radioen i dag. Vi vil gerne underholdes og vi vil gerne bruge radioen som lydtapet og acceptere, at radioen ofte er det vi kalder det sekundære medie, hvor vi kan lave en hel masse andet, mens radioen er tændt.
Men DR har i generationer stået for en del af mediet, som har givet os mange oplevelser og megen indsigt i livet i Danmark gennem dokumentarudsendelser, montager, features og eksperimenterende udsendelser. Vi har haft valget til at søge ind på en kanal, hvor der var tid til forbybelse og indsigt produceret af mennesker, som har brugt tid, engagement og energi til at åbne vores øjne for mennesker, skæbner og begivenheder, som vi ellers ikke har fået kendskab til. Med andre ord opfyldt en væsentlig public service forpligtelse, hvor mennesker fra forskellige lag i samfundet har fået tid til at formulere sig. Og der har været rigtig mange eksempler på, at det er mennesker, som ellers ikke kommer til orde: Pigen som plukker sine øjenbryn, pigen som skærer i sig selv, jagtkammerater på tur i Skotland, prostituerede, psykisk syge af alle afskygninger, unges problemer på Færøerne, rige folks børn, kvinde- og mandsskæbner i samfundets overdrev. Mange af dem kommer ikke i tv fordi de ikke passer ind i en moderne dokumentarproduktions krav om casting.
Det har været eksempler på gennemarbejdede fortællinger med indhold og liv. Det har været besøg i egne af landet, hvor vi ellers aldrig kommer. I de gode eksempler kan vi huske den dag vi blev siddende i bilen på parkeringspladsen fordi vi lige skulle høre de sidste fem minutter af udsendelsen, inden vi kunne komme videre. Vi kunne ikke slippe dem.
Og det har ikke været udsendelser for eliten. De er lavet til en bred målgruppe. Nuvel har lytterskaren ikke været så stor. Måske bare sølle 100.000. Og det er ikke nok i en amerikaniseret ledelsesstil, hvor Silicon Valley åbenbart er mere interessant end Valby Bakke.
Hvis vi bygger en kultur – og DR er med egne ord kulturbærende (ikke at jeg tror dem der siger det, ved hvad kultur er) – så skal der altså være plads og råd til den slags radio.
Det er det samme som at sige, at vi her i landet ikke mere skal udgive digtsamlinger eller romaner. De bliver jo heller ikke solgt så meget. Og det er en fattig kultur (i et meget rigt land), som bruger den argumentation.
Og så lige en opfordring: Til jer, der sidder i DR-ledelsen og har anbefalet, at det netop skulle være montagen, dokumentaren m.m. som skulle ofres. Vi ved jo godt, at det ikke er Plummer (han har næppe hørt en montage i sit liv), men hvem er I og kom så frem med jeres argumenter. Vi er en hel del både her i Danmark og udlandet som gerne vil høre jeres gode grunde....
Afsnit 2: ”Radiostationen – en soap”
Det er heller ikke nogen rar historie. Den skulle egentlig være underholdende – altså TV 2 Radio. Men nu er det blevet sådan, at underholdningen og indholdet er flyttet fra æteren og ind i radiostationens egen verden.
Det er desværre den der med ”Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt”.
Min vurdering er, at vi står med et storstilet projekt, som ikke er professionelt styret. Det er muligt der har været professionelle folk involveret, men de har bygget deres forventninger på hjertet og ikke hjernen. Og det går ikke i 2007.
Det er historien om at tidens trend med troen på det at være kendt, som et brand, ikke altid holder. Fra top til bund i TV 2 Radio synes det at have været en kvalifikation i sig selv at være kendt. Mens den virkelige verden kræver mere end navne og ugebladsværdi.
Lytterne gider ikke høre på kendte fordi de er kendte. Det er forskellen på radioen og tv-mediet. Du kan være meget sjov i en tv-quiz, men du er voldsomt eksponeret, hvis du skal holde lytterne i ånde kun med ord og indhold. Radioens er et nådesløst medie: har du ikke substans og kvalitet er der ikke billeder og glimmer til at dække over manglerne.
Og det gælder sådan set uanset om du er en person med en mikrofon eller om du er en hel radiostation.
PS: Lytterne flygter fra TV 2 Radio, men aldrig før i radiohistorien har så mange mennesker støttet op omkring en truet del af mediet, som vi ser lige nu omkring Drabet på Montagen. Det er lige så opløftende, som når folk i lokalområderne bakker op omkring deres lukningstruede lokalradioer.
|
