Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR genopliver slaget ved Dybbøl
Mandag 4. april 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På årsdagen genopliver DR stormen på Dybbøl 18. april 1864. P4 og P1 sender tilsammen seks timers direkte radio fra kl. 10 med 'breaking news' fra Dybbøl Mølle om det historiske slag.
"Det er et frygteligt syn, der møder forsvarerne her på Skanse 5. Siden klokken 10 er det, der ligner en hvid masse på korte sorte ben, styrtet frem mod skanselinjen. Preussiske soldater styrter frem kun bevæbnet med hvide sække, som de smider over de danske forhindringer - harver med opvendte skarpe tænder, snubletråde, og voldgrave. På den måde baner de vej for kammeraterne bagved, selv om de danske geværskud falder som ærter på en tallerken…"

Sådan vil det lyde på P4 mandag den 18. april 2011 kl. 10.05.

DRs P4 og P1 sender sammenlagt seks timers radio om stormen på Dybbøl, det skæbnesvangre slag, der kostede flere tusinde mennesker livet eller gjorde dem til invalider.

Om den usædvanlige måde at formidle de skæbnesvangre timer i 1864, forklarer Morten Teilmann-Jørgensen, redaktionschef i DR:

"Først og fremmest ønsker vi at give radiolytterne et unikt indblik i og oplevelse af et historisk øjeblik, der stadig bliver betragtet som et nationalt traume. Og så synes vi, at det både er vigtigt og spændende at formidle dansk historie og kultur, så det opleves som levende, oplysende og væsentligt," siger Morten Teilmann-Jørgensen og tilføjer:

"Med vores genoplivelse af slaget ved Dybbøl håber jeg, at danskerne får en ny viden og indsigt i en historisk skelsættende begivenhed."


Fra Dybbøl til Berlin

P4 sender fra Dybbøl Mølle om formiddagen mellem klokken 9.45 og 14. I alt 11 journalister fra DR og den tyske public service station NDR sender direkte reportager fra slagets brændpunkter - både i Dybbøl og Berlin: Kampen på skanserne, de tyske paralleller, 8. Brigades heroiske og blodige modstød og overgangen til Als. De vil fortælle om scenerne i de hestetrukne ambulancer, om kirurgernes arbejde på feltlazarettet og berette om reaktionerne på nyheden i København og i Berlin. Det vil alt sammen foregå direkte, næsten som om de forfærdelige scener udspilledes sig i samme øjeblik.

I studiet på Dybbøl Banke sidder Tom Buk-Swienty, der er forfatter til 'Slagtebænk Dybbøl'. Han vil kommentere begivenhederne og guide lytterne sikkert gennem slaget.


Perspektiv og baggrund

"Danskerne taber helt hovedet, og kan ikke stille noget op overfor Bismarcks sikre styring af hele forløbet".

Sådan lyder en de forklaringer, som forskere igennem tiden, har givet på, at Danmark blev kastet ud i en krig med to europæiske stormagter. Om forklaringen holder vand, kan P1's lyttere høre, når P1 overtager studiet på Dybbøl Mølle klokken 14.

I løbet af to timer vil studievært Mikkel Krause, der er kendt fra P1-programmet 'Apropos', give lytterne den historiske og politiske baggrund for slaget. Også her vil Tom Buk-Swienty medvirke og andre eksperter i dansk historie medvirke og de vil give deres bud på, hvad nederlaget Dybbøl har betydet for Danmark - både politisk og for danskernes selvforståelse.

dr.dk/1864 er det muligt at læse mere om krigens gang, om slaget og om baggrunden og de virkninger den fik. Den 18. april bliver slaget fulgt minut for minut samtidig med, at historien bliver fortalt i radioen.


Ikke første gang

Det er ikke første gang, DR søger at levendegøre en historisk begivenhed. Den 9. april 2010 - nøjagtig 70 år efter, at Tyskland besatte Danmark - lavede P4 et helt usædvanligt og nyskabende radioprojekt, hvor man genoplivede den tyske besættelse af Danmark. Denne radioudsendelse blev senere belønnet med to Prix Radio-priser og DRs egen Kryger-prisen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -