Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Jesper Sehested Lund: Selvfølgelig er der plads til kommerciel radio i Danmark
Mandag 30. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"Selvfølgelig er der i Danmark plads til en levedygtig national kommerciel radiosektor. Det er der ude i den store verden, så hvorfor skulle der ikke også være det i Danmark....?". Det siger Jesper Sehested Lund i en kommentar til udtalelser fra Dansk Annoncørforening (DAF), hvorfra man forholder sig særdeles skeptisk overfor udsigterne for reklamefinansieret radio i Danmark. Bl.a. tror man, at der kun ville være plads til én landsdækkende kommerciel radiokanal i Danmark. "Intet kunne være mere forkert", fastslår Jesper Sehested Lund.
Dansk Annoncørforenings konklusion om, at der måske kun er plads til én landsdækkende kommerciel radiokanal, er helt, helt forkert. Jesper Sehested Lund siger til radionyt,com, at hvis privat kommerciel radio for alvor skal kunne byde DR reel modstand, så skal den private sektor som minimum disponere over den samme mængde frekvensressourcer som DR. Det vil sige, at Danmark har behov for minimum fire-fem 100 pct. landsdækkende kommercielle radiosendemuligheder. "Så skal lytterne nok komme, og så kommer annoncørernes penge også", siger Jesper Lund.

Dansk Annoncørforning har vurderet radiomediets potentiale ved blot at se på, hvordan de eksisterende kommercielle stationer indtil nu har klaret sig. Og det er en klassisk fejl, mener Jesper Sehested Lund.

"Radio 100FM kan kun modtages af 40-50 pct. af den danske befolkning, hvorfor deres største problem er, at man ikke kan nå den anden del af befolkningen uanset, hvor dygtig man er til at lave radio. TV 2 Radios hidtidige resultater må man heller ikke hænge sig for meget i. Således har TV 2 Radio slet ikke endnu udnyttet det betydelige potentiale, som deres monopol på landsdækkende kommerciel radio giver dem mulighed for. Det handler mere om, at de skal agere kommercielt optimalt og gøre tingene rigtigt. Det har de så ikke gjort endnu, men det kommer de til", siger Jesper Lund.

Han slår fast, at der naturligvis er plads til kommerciel radio i Danmark.

"Banalt set, så handler det om at have lytterne. Annoncørernes penge følger altid seerne, lytterne, læserne, brugerne osv. Dvs. har man lytterne, så kan man skabe effekt for annoncørerne, og så vil man også være i stand til at skabe den nødvendige reklameomsætning. Sådan fungerer det for medier", slutter Jesper Sehested Lund.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -