Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Igen stor lytterfremgang for Sky Radio
Torsdag 31. januar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sky Radio har iflg. nye tal fra Gallup Radio Index nu 119.000 daglige lyttere, hvilket er en markant fremgang. Også Radio Horsens, Radio 3 Fyn og Radio Uptown kan glæde sig over fremgang, hvis man sammenligner de daglige lyttertal i 4. kvartal 2001 med samme periode sidste år. Blandt DRs regionalradioer er det især Regionalen i Næstved og Østjyllands Radio der går pænt frem. Til gengæld er der mange lokale radiostationer der går meget tilbage. For The Voice og Pop FM er der markant tilbagegang for alle stationer, og det går også skidt for bl.a. Radio 2, ANR, Viborg, Victor, SLR og NVR.
For et år siden kunne Sky Radio kun høres på kabel og havde da kun 39.000 daglige lyttere. Siden startede man på FM i København og i 3. kvartal røg lyttertallet op på 88.000. Nu stiller i alt 119.000 lyttere ind på stationen, der af kritikere blot kaldes en jukebox-station.

Der er også pæn fremgang for Radio Horsens, der går fra 31.000 lyttere for et år siden til nu 38.000 daglige lyttere.

Mens konkurrenterne alle må konstatere faldende lyttertal går Radio 3 Fyn frem, og havner nu på 33.000 daglige lyttere. Radio 2 Fyn næsten halverer sit lyttertal i forhold til samme periode sidste år, og har nu kun 11.000 daglige lyttere. Pop FM registreres med 26.000 lyttere – mod 36.000 for et år siden. Voice Fyn går tilbage til 48.000 mod 54.000 for et år siden, og dermed er Voice Fyn fortsat størst blandt de kommercielle på Fyn.

Radio ABC lancerede i 2001 en ny kanal, Radio ABC Solo FM, og med 22.000 daglige lyttere kom den flot fra start. Det er en del mere end en anden station i området med et lignende format, Easy FM, der – på trods af en ulovlig sender placeret i Århus og dermed en langt større potentiel lytterskare end Solo FM – kun havde 15.000 lyttere i 4. kvartal. En klar tilbagegang i forhold til samme periode sidste år, hvor Easy FM havde 24.000 lyttere.

Radio ABC klarede sig også pænt og gik frem til 73.000 daglige lyttere (62.000 for et år siden), mens Radio Alfa gik tilbage til 47.000 lyttere.

The Voice i Århus går tilbage fra 81.000 daglige lyttere for et år siden til nu kun 68.000.

Endnu større tilbagegang er der for The Voice i København, der har vinket farvel til 32.000 daglige lyttere. Nu er der 158.000. For et år siden var der 190.000.

Og det er ikke Pop FM der har overtaget de frafaldne Voice lyttere. Københavnske Pop FM mister 24.000 lyttere og er nu nede på 109.000 daglige lyttere.

Der er næppe heller feststemning i Valby hos Radio 2. Her må man konstatere at Radio 2 København kun har 22.000 lyttere – mod 36.000 for et år siden. Radio 2 Nordjylland har med 23.000 fat i lidt flere, men bedst går det for Radio 2 Østjylland der fastholder et lyttertal på 34.000 daglige lyttere.

ANR Hjørring holder også skansen. Men ellers er der kun tilbagegang for ANR stationerne. ANR Frederikshavn fastholdes på same lave niveau som de to foregående kvartaler - markant lavere end i 2000. Og de to ”hovedkanaler” ANR Guld FM og ANR Hit FM går begge en del tilbage. Guld-kanalen fra 64.000 til 42.000 og Hit-kanalen fra 86.000 til nu 69.000. Dermed er ANR stationerne samlet nede på 134.000 daglige lyttere, hvilket er det laveste i mange år.

Den ANR ejede Radio Viborg klarer sig også dårligt. Her falder lyttertallet fra 112.000 for et år siden til nu 85.000. I forhold til 3. kvartal rettes der dog rettet lidt op på tallene, og med til billedet hører en lille fremgang til Viborg Guld.

Radio Silkeborg kan – midt i al tilbagegangen for så mange stationer – også glæde sig over en lille fremgang. Nu stiller 29.000 midtjyder dagligt ind på Radio Silkeborg.

Også Radio Fredericia og Radio Næstved/Radio Trolden går lidt frem. I København går Radio NRJ frem fra 42.000 til 44.000 daglige lyttere – præcist dobbelt så meget som Radio 2 København.

VLR Hit FM fastholder sit lyttertal på 31.000, men VLR Classic går tilbage fra 24.000 til 18.000 lyttere.

Heller ikke i Kolding er der succes for ”plus-kanalen”. Radio Skala fastholder nogenlunde lyttertallet på 34.000, men Skala Gold går tilbage fra 18.000 til 10.000 lyttere iflg. Gallup Radio Index for 4. kvartal 2001.

Radio Victor er nogenlunde uændret med 36.000 lyttere, mens Radio Holsted går en del tilbage – fra 55.000 til 44.000 lyttere på en tilfældig dag.

I Viborg amt gik det også dårligt for NVR i Thisted/Struer/Lemvig, der gik fra 33.000 daglige lyttere for et år siden til nu kun 20.000. Radio Skive – der er ny i Jyllands Gruppen – havde 10.000 lyttere i 4. kvartal 2001 mod 17.000 for et år siden.

På Sjælland og Lolland-Falster var der også en generel tilbagegang. Upstairs gik tilbage fra 37.000 til 34.000 lyttere. Radio Køge gik tilbage fra 21.000 til 15.000 lyttere. Radio Mega gik tilbage fra 25.000 til 20.000 lyttere. Radio Sydhavsøerne gik tilbage fra 35.000 til 30.000 lyttere. Og i Slagelse gik det helt galt: Radio SLR gik tilbage fra 41.000 daglige lyttere for et år siden til nu kun 29.000.

Blandt DRs regionalradioer er Regionalen i Næstved og Østjyllands Radio (ØR) de store vindere. Regionalen gik frem fra 197.000 til 225.000 daglige lyttere, og ØR gik frem fra 180.000 til 207.000 daglige lyttere. Der var lidt tilbagegang for Københavns Radio og Radio Syd, mens ellers var billedet meget stabilt for de regionale stationer.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -