Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Internetradio som undervisningsværktøj
Torsdag 9. november 2006
Af Karsten Jensen
 
Lærere fra fire europæiske lande er i Kolding for at samle viden til at gennemføre et internationalt internetradioprojekt. Projektet er første skridt i bestræbelserne på, at internetradiomediet kan blive et værktøj, man bruger i den almindelige undervisning i gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser i hele Europa. Det er CEU Kolding, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreuddannelse og Undervisningsministeriet, der står bag projektet, som finansieres via EU-midler
Det første skridt i projektet blev taget da lærere fra Tyrkiet, Bulgarien og Ungarn kom på besøg i Kolding. Her fik eleverne stemmetræning af en underviser ved Aalborg Universitet, men der blev også undervist i teknik, journalistik og pædagogik ved anvendelse af internetradio som undervisningsværktøj.

Elevernes radioudsendelser skal ikke blot sendes via internettet, men også på jordbaserede ”traditionelle” radiostationer i de respektive hjemlande. Uddannelsesinstitutionerne har også sikret sig, at de kan trække på radiostationernes know how inden for journalist og teknik.

Når opholdet i Kolding er slut skal lærerne fungere som ambassadører for brugen af internetradio som undervisningsværktøj på deres respektive skoler og for andre skoler i hjemlandet.

”Jeg vil starte med at holde et seminar for lærere og elever og fortælle om det, vi har lært i denne uge. Efterfølgende vil vi samle eleverne og lade dem arbejde med at lave lydfiler til podcasting. De skal for eksempel ud at interviewe de forretningsdrivende i nærområdet og høre om deres arbejde og produktion. Bagefter skal de klippe interviewene sammen til små radioudsendelser, som vi kan lægge ud på skolens intranet,” fortalte dr. Ilhan Tarimer fra Mugla University i Tyrkiet.

Samme fremgangsmåde bliver i november måned benyttet i Kolding, hvor eleverne skal ud med mikrofonen og lave indslag, som herefter bliver lagt på nettet.

Når projektet er færdigt, og man er parat til at tage det nye medie i brug som undervisningsværktøj, kommer lærerne til at fungere mere som konsulenter end som undervisere.

Ved brugen af internetradio er der også mulige faldgruber, man skal være opmærksom på, udtaler Torben Thomsen, der er en af underviserne i Kolding:

”Man kan være bange for, om eleverne får det ud af undervisningen, som de skal. Så vi skal have fundet frem til en metode til at kontrollere det. Samtidig er det ikke sikkert, at lærerne er parate til at bruge mediet i undervisningen, så det er noget, vi skal være opmærksomme på i projektet”.

Projektet afsluttes om to år hvorefter der skal kunne tilbydes et færdigt produkt til interesserede undervisningsinstitutioner, der kunne tænke sig at inddrage internetradio som undervisningsværktøj. Projektet er først og fremmest tiltænkt de gymnasielle uddannelsesinstitutioner.

Foto: Uwe Beck, lærer på Valckenburgschule, træner interviewteknikken med Dr. Ilhan Tarimer fra Mugla.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -