Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR flytter koncerttidspunkt efter 80 år
Onsdag 2. september 2009
Af Karsten Jensen
 
Efter at DR helt siden 1930’erne har ladet musikken spille klokken 20 eller senere ved de traditionsrige Torsdagskoncerter, er der lavet om på tingene, når DR Symfoniorkestret på torsdag den 3. september har premiere på den nye koncertsæson i Koncerthuset i DR Byen.
Fremover skal publikum i salen og ved højttalerne på P2 være på deres pladser klokken 19.30, hvis de ikke vil gå glip af de første toner - og det vil på torsdag sige den ungarske komponist Gyorgy Ligetis ’Atmosphères’.

”Det har været overvejet mange gange før, men i forbindelse med flytningen til Koncerthuset har vi besluttet os for at ændre koncert-starttidspunktet for de fleste klassiske koncerter. I resten af byen er det ganske normalt, at koncerter starter klokken 19.30, og flere har henvendt sig, fordi de gerne vil have, at koncerterne slutter lidt tidligere, så de bedre kan nå metro og busser hjem efter koncerten,” siger DR Symfoniorkestrets chef Ole Bækhøj, der dog tilføjer, at der er mange grunde til flytningen.

En anden forklaring er, at en tidligere koncertstart også passer bedre ind i P2’s sendeflow. Flere gange er eksempelvis Torsdagskoncerten trukket lidt ud, så det er gået ud over det efterfølgende jazzprogram. Dét skulle også kunne undgås med det nye koncert- og sendetidspunkt.
”Den lidt tidligere koncertstart giver os også mulighed for nogle gange at vælge et længere koncertprogram, uden at vi kolliderer med det efterfølgende program klokken 22.00 på P2,” forklarer Ole Bækhøj.

Ændringer gælder stort set alle DRs klassiske koncerter i Koncertsalen - og ikke kun Torsdagskoncerten.

Sæsonpremieren på DRs Torsdagskoncerter kommer for øvrigt ikke kun de danske lyttere til gode. Den spanske radio sender direkte fra Koncerthuset torsdag klokken 19.30, mens Norge, Rumænien, Australien, britiske BBC, Slovenien, Sverige og den fransksprogede belgiske radio sender forskudt i dagene derefter.

DR holdt sin første Torsdagskoncert torsdag den 28. september 1933 - og dengang var starttidspunktet faktisk klokken 20.10.

Den første koncert blev holdt i Radiofonibygningen ’Stærekassen’ - det senere Det Kongelige Teater - i København.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -