Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Naturlige handelsområder ved evt. replanlægning?
Torsdag 28. februar 2008
 
UGENS KLUMME: I forbindelse med de første tanker om en replanlægning fremkom idéen om en række handelsområder. I dag kan ingen, inklusive politikerne, helt huske hvordan det kom på banen. De fleste er dog enige om, at områderne ikke er naturlige, men ”opfundet” ved et skrivebord. Derfor var det forståeligt, at det første bud på en replanlægning af FM-båndet som Broadcast Partners kom med ikke var realiserbar.

Hovedanken gik på, at der ikke var frekvenser til mange af de lokale, kommercielle radioer. En lang række af stationerne måtte lukke. Derfor gik øvelsen i en ny replanlægning på at skaffe frekvenser til disse. I iveren efter dette glemte man de påtvungne handelsområder.

I den nye plan udarbejdet af Broadcast Partners er udgangspunktet som ved plan-1 de ubrugelige handelsområder. De er så suppleret med en række underområder. Der er endvidere også fortsat enkelte stationer, der ikke er tildelt frekvenser, hvilket nok er en fejl. Men det rykker ikke ved fakta: at der er radiostationer der afskæres fra at servicere deres nuværende sendeområde. De fleste nuværende radiostationer vil opleve, at man fremover ikke kan køre i bil gennem deres nuværende sendeområde og høre stationen hele vejen.

Den nye plan er ikke fuldstændig uanvendelig, men skal stadig justeres en del. De nuværende radioer skal som hovedmål dække deres primære sendeområder. Derfor bør der i forbindelse med en eventuel replanlægning også være tale om frekvensombytninger, således at radioerne sikres deres nuværende dækningsområder.

Selvom replanlægning måske er kommet for at blive (hvem orker snart at høre mere på den – og kan vi ikke bare komme videre…), så ændrer det ikke ved det oprindelige problem: at det er spild af gode skattekroner at bruge flere millioner på en replanlægning af et FM-bånd, hvor ingen får glæde af slutproduktet i form af nogle ikke-efterspurgte semilandsdækkende radiostationer (flere TV 2 Radio stationer…), og der ikke laves bedre forhold for de kommercielle og velfungerende lokale radiostationer i dag.

Dette samtidigt med, at teknologierne vælter frem med andre måder at levere radio på.

Hvis der stadig skal være en replanlægning, så send hele pakken til høring i radiobranchen. Branchen blev aldrig spurgt fra starten, og der er derfor helt grundlæggende problemer i hele opdraget til Broadcast Partners. Radiobranchen vil i løbet af 6 måneder være i stand til at lægge en færdig opdrag på bordet, som alle ville være tilfredse med. Inkl. lytterne og politikerne.

- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -