Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


SBS Radio på vej frem igen i København
Fredag 2. maj 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mens 4. kvartal 2002 blev det dårligste nogensinde for SBS’s københavnske radiokanaler (Voice, Pop FM og Kiss FM) med en share (markedsandel af al radiolytning) i HT-området på bare 8.7 pct., så går det nu i den rigtige retning igen. SBS opnår i 1. kvartal 2003 en share på hele 10.9 pct. og det dækker over en markant fremgang for The Voice (fra 5.1 til 7 pct) og en lille fremgang for Pop FM (fra 3 til 3.5 pct). De kommecielle stationer går samlet set lidt frem, men radiolytningen i HT-området er dog i al væsentlighed fortsat helt domineret af DR, der tegner sig for 71.9 pct. af al radiolytning.
Københavnernes favoritkanal er fortsat P4 og Københavns Radio, der tegner sig for pænt over 1/3 af al radiolytning i HT-området. Der er tale om en beskeden tilbagegang fra sidste kvartal fra 38.2 til 36.3 pct. Også P3 mister lyttere og går ned fra 23.9 til 22.5 pct., mens 3. pladsen fortsat besættes af P1, der har en uændret share på 7.2 pct.

Som nævnt går både The Voice og Pop FM frem, men det går mindre godt for Clear Channels stationer. Uptown bevarer dog en share på 2.1 pct., men Radio 2 og Nyhedsradioen 24/7 fortsætter begge tilbagegangen fra 4. kvartal. Radio 2’s tilbagegang betyder også, at Pop FM har overtaget positionen som den 3. største kommercielle station i Københavnsområdet.

Nummer to er fortsat Sky Radio, der kun akkurat holder markedsandelen – antageligt takket været et tilskud af lyttere fra de gamle Radio Upstairs frekvenser.

Her er den samlede oversigt over shares (markedsandele af al radiolytning) i HT-området 1. kvartal 2003 iflg. en særkørsel fra Gallup Radio Index til radionyt.com. Tallene i parentes er fra 4. kvartal 2002.

DR P4/Københavns Radio: 36.3 % (38.2 %)
DR P3: 22.5 % (23.9 %)
DR P1: 7.2 % (7.2 %)
The Voice: 7.0 % (5.1 %)
Sky Radio: 4.3 % (4.1 %)
DR P2: 3.6 % (2.5 %)
Pop FM: 3.5 % (3.0 %)
Radio 2: 3.0 % (3.6 %)
Radio Uptown: 2.1 % (2.1 %)
NRJ: 1.9 % (1.8 %)
DR Klassisk: 1.3 % (1.2 %)
DR P4/Regionalen: 1.0 % (0.7 %)
Radio Mega: 0.8 % (0.7 %)
Radio Køge: 0.6 % (0.7 %)
Kiss FM: 0.3 % (0.6 %)
Nyhedsradioen 24-7: 0.2 % (0.3 %)
Jazz Gold: 0.2 % (0.3 %)
Mix Megapol: 0.1 % (0.1 %)


DR (total): 71.9 % (73.7 %)
Kommercielle: 25.1 % (23.5 %)

SBS: 10.9 % (8.7 %)
Clear Channel: 5.4 % (6.0 %)
Sky Radio: 4.3 % (4.9 %)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -