Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Rock Din Radio måtte låne strøm fra DR til protestkoncert
Lørdag 22. september 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da en gruppe utilfredse rock-musikere under sloganet ”Rock Din Radio” i går fredag arrangerede en koncert foran Radiohuset for at protestere mod DRs musikpolitik, måtte DR træde hjælpende til med strømforsyning og kabler fra Radiohuset. Samtidigt afviser DRs ledelse blankt kritikken fra rockmusikerne.
”Vi prøver at dele sol og vind på en måde, der adskiller os fra de kommercielle radiostationer uden helt at skræmme lytterne væk. Det er klart, at der i denne redigering altid vil være nogle, der mener, at der er for lidt af netop den musik, de ønsker fremmet, og det kan give lidt koldfront mellem DR og skiftende dele af musiklivet”, siger radiodirektør Leif Lønsmann, og supplerer med at fortælle at han netop har været til møde med spillemandsmusikere der kritiserer DR for at forsømme spillemandsmusikken. Fredag aften var han til medlemsmøde i Dansk Komponist Forening, som synes, DR spiller for lidt nutidig partiturmusik. I næste uge gælder det kirkemusikken og de religiøse programmer. Og derudover er der altså rockmusikere, der synes at de bliver eksponeret for lidt.

Eik Frederiksen der er musikredaktør for P3 og P4 i radioens chefredaktion afviser kritikken fra Rock Din Radio og slår fast at P3 har en væsentlig opgave i at styrke vækstlaget for dansk musik.

Han tilføjer, at den næstmest spillede sang på P3 i de seneste to uger har været det debuterende rock-band Saybia fra Nyborg med "The Day After Tomorrow" og at der på øjeblikkets Top 5 ligger en anden dansk rockdebutant Garbo med "You Cry Sometimes". Ud af den aktuelle Top 40 for P3 er 15 danske og 4 debutanter. Blandt august måneds Top 30 er 15 danske. 10 af disse er dansk rock. Han opremser videre, at 7 af august måneds 30 mest spillede sange er med danske debutanter. Saybia og "The Day After Tomorrow" bliver stort set kun spillet på P3. Ingen af landets store kommercielle radioer spiller sangen.

Endelig peger Frederiksen på, at DR kun har modtaget CD’er fra omkring halvdelen af de aktionerende rockorkestre.

Rock Din Radio og Eik Frederiksen mødes den 25. september i Radiohuset til en snak om rockmusik i DR.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -