Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Fire elever fra Nordborg vandt orkester
Mandag 25. april 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fire elever fra Nordborg Kommune på Als har vundet konkurrencen 'Vind et orkester', hvor præmien er at få DR Radiounderholdningsorkestrets 42 musikere og en stjernesolist ud at spille og synge.
Eleverne sikrede sig sejren søndag i P4-programmet 'Café Hack' med deres forslag om at lave en udendørs koncert for grundlæggeren af Danfoss, Mads Clausen, i omgivelserne ved Nordborg på Als, skriver DR i en pressemeddelelse. Datoen for koncerten offentliggøres senere.

I deres begrundelse for at lave hyldestkoncerten skrev de, at "Clausen har betydet utroligt meget for Als, siden han startede sit firma, og uden Mads Clausen ville Als ikke være sådan et dejligt og trygt sted at være, som det er i dag."

Danfoss' grundlægger, Mads Clausen, ville være fyldt 100 år i år.

DRs ni regionale P4-stationer havde hver bedt lytterne om forslag til, hvorfor netop de burde vinde et orkester, og ved søndagens finale havde hver P4-region deres repræsentant i finalen.

Det er fjerde år i træk, at konkurrencen 'Vind et orkester' finder sted, og konkurrencen holdes i samarbejde mellem DR og Post Danmark, der er DR Radiounderholdningsorkestrets sponsor. Sidste år vandt Rehabiliteringscentret Dallund på Fyn koncerten, så kræftramte og deres familier for et øjeblik kunne tænke på noget andet.

Juryen, der har bedømt lytternes forslag, bestod i år af sangeren Stig Rossen, DR Radiounderholdningsorkestrets chef Kim Bohr-Christensen, P4-studievært Søren Dahl og Post Danmarks sponsorchef Jørgen Jepsen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -