Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Italien: RAI slutter danske udsendelser
Søndag 30. september 2007
Af Anders Brandborg
 
Den italienske statsradio, RAI, har sendt på dansk for lyttere i Danmark siden 1937. Men i aften er det slut, og RAI sender for sidste gang på dansk.
Italien var et af de første lande, der allerede i trediverne startede med de første internationale kortbølge udsendelser . Det var Guglielmo Marconi, opfinderen af radioen, som i Prato Smeraldo nær Rom realiserede den første kortbølgesender, som blev indviet den 1. juli 1930. Fire år senere blev der bygget endnu to anlæg og hermed startede udsendelserne til Nordamerika på engelsk og italiensk . Det efterfølgende år i 1935 startede udsendelserne til Sydamerika på italiensk, portugisisk og spansk. I 1936 begyndte udsendelserne til det italienske Østafrika og til Fjernøsten. Efter en yderligere udbygning af antennerne startede programmerne til Europa og Balkanlandene i 1937 og i forbindelse hermed også udsendelserne på dansk.

I 1943 invaderede de allierede tropper Italien, og udsendelserne stoppede. De blev genoptaget i 1947. I 1948 sendte RAI nyheder på dansk, norsk og svensk 21.00-21.20. I 1950/51 blev der sendt på dansk alle hverdage 17.20-17.40.

Senere blev der sendt dansk tirsdag, torsdag og lørdag 18.36-18.55 med brevkasse om tirsdagen, mens der torsdag og lørdag blev sendt nyheder i 10 minutter efterfulgt af musik. Bortset fra brevkassen, som forsvandt for mange år siden, har programmerne haft samme koncept, bortset fra at tidspunktet skiftede til 21.00-21.20, og lørdagsudsendelsen blev for en del år siden ændret til søndag.

Redaktøren i 1950'erne var Bodil Bürge Cicarella, en dansk kvinde gift med en italiener. Hun kaldte sig og underskrev breve med 'Den danske stemme fra Rom', og hun arrangerede påskerejser for lytterne til Rom. Gennem brevkassen kom hun i tæt kontakt med lytterne, men da hun forlod stationen, forsvandt den nære kommunikation.

RAI sender den sidste kortbølgeudsendelse på dansk søndag den 30. september kl. 22 dansk sommertid på kortbølge 6110 og 9780 kHz, og dermed forsvinder den sidste danske stemme på kortbølge. Tidligere er udsendelserne fra Polen, det tidligere Sovjetunionen, de to Tysklande og en række andre lande stoppet dels i forbindelse med udviklingen i Østeuropa og Tyskland, dels som følge af at flere og flere radiostationer satser på satellit og internet frem for kortbølge.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -