Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Næste fase af radiokrigen åbnet
Mandag 30. juli 2007
Af Knud Hyllested
 
Med TV 2 Radios lancering af ’Alle tiders morgen,’ der som det første af nye tiltag for alvor skal søge at bringe stationen på banen i konkurrencen mod specielt DR, er den afgørende kamp om lytternes gunst gået ind i en afgørende fase.
I morges kl. 05.50 var ferieperioden i æteren slut og et nyt slag om lytternes gunst blev indledt med TV 2 Radios nye morgenssatsning ’Alle tiders morgen’ med Lars Hjortshøj, Gitte Madsen og Søren Rosenørn – et tiltag, der blev markeret i såvel TV 2 morgennyheder som i Go’morgen Danmark.

Opgaven for det nye stærkt profilerede morgenhold er også klar og omfattende. De skal ud og tilkæmpe sig en betragtelig del af markedet om morgenen, hvor P3 er totalt dominerende med 1.115.000 lyttere, medens TV 2 Radio hidtil kun har kunnet trække lidt over 200.000 lyttere.

Det tal går stort set igen dagen igennem, hvor TV 2 Radios udspil, som Wichmann, Gintberg og Partners kl. 14.00-16.00 fulgt af ’Sommerradio’ kl. 16.00-18.00 begge ligger på omkring 200.000, medens ’De sorte spejdere’ og Mondo på P3 i samme tidsrum har over 800.000 lyttere. Dermed understreges også morgenens afgørende betydning for resten af dagen.

Lektor Thorkild Ellerbæk fra Danmarks Journalisthøjskole giver dog i B.T. i dag udtryk for tvivl på, at TV 2 Radios nye satsning vil lykkes. Dertil har der været for mange værtsskift, og programmerne på TV 2 Radio henvender sig stadig til flere forskellige målgrupper, ”Danskerne er ikke vokset op med at zappe rundt på radioen. Vi vælger en kanal, og så hører vi konsekvent den,” fastslår Thorkild Ellerbæk.

I en i B.T. opstillet vurdering af P3 og TV 2 Radios flade hæfter radionyt.com’s redaktør Stig Hartvig Nielsen sig ved, at Lars Hjorthøj på Radio 100FM ”fungerede fint med en form for humor, der tiltalte mange” og ser frem til at følge hans arbejde på det nye hold, hvis konkurrenter på P3 har ”et fantastisk samspil” og leverer et program, der ”er en god blanding af underholdning og diverse indslag, der giver lytterne en sjov oplevelse og vitaminer til at starte dagen på.”

I Information udtrykker Anita Brak Rasmussen i en radioanmeldelse ærgrelse over, at TV 2 Radio er kommet så dårlig fra start. ”Danskerne er ikke vant til, at ”snakkeprogrammer med interviews kan afløses af timer med musik, som går videre i et nyhedsprogram.” Anita Brak Rasmussen mener, at problemet for TV 2 Radio opstod allerede med selve lanceringen, hvor man fokuserede alt for meget på kendisser frem for form og indhold.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -