Onsdag 12. maj 2004
Måske ny sparerunde hos SBS Radio
SBS Radios tab af kabelindtægter fra TDC Kabel TV for omkring 18 mio. kr. om året er den primære årsag til, at SBS Radio muligvis er nødt til at gennemføre endnu en sparerunde efter dén, der blev gennemført sidste efterår. Dertil kommer den tilbagegang i radioreklamemarkedet der skete i 1. kvartal.
Læs mere
|
Onsdag 12. maj 2004
Sky risikerer trecifret million-underskud
Sky Radio har sat kursen mod et kæmpeunderskud, som i værste fald kan løbe op i et trecifret millionbeløb i 2004. Det er Mediaedge:cia, der for Børsen har beregnet, at Sky Radio med de nuværende lyttertal - og under forudsætning af 8 minutters reklamer i timen - højst kan sælge reklamer for 75 mio. kr. om året. Sky selv mener, at potentialet er 200 mio. kr. Læs mere
|
Tirsdag 11. maj 2004
P3s DJ Noize kåret som 'Årets dj'
Selv om man kalder sig selv for ”larmende”, kan man godt få en pris for vellyd. Det beviste DJ Noize - alias Kim Sæther (28), da han ved Dansk Hip Hop arrangement i Amager Bio blev kåret som 'Årets dj'. De seneste otte år har DJ Noize lavet radio for DR P3 - først i 'Go!', siden i 'U-land', og i dag har DJ Noize sit eget hiphop-program hver søndag klokken 22.03-23.00 på P3. Samtidigt er DJ Noize producer for en række danske rappere. (SHN)
|
Tirsdag 11. maj 2004
Nyhedsradioen sender Radio Australia
Nyhedsradioen 24-7 giver Mary Donaldsons familie mulighed for at følge med i, hvad der sker i Australien mens de er til kongeligt bryllup i Danmark. Hver dag kl. 09.00 stiller Nyhedsradioen 24-7 om til Radio Australia, der sender direkte fra studierne i Sydney og Melbourne én times australske nyheder. Læs mere
|
Tirsdag 11. maj 2004
ANR Hit FM med i karnevalsfest
ANR Hit FM har indgået et samarbejde med Nordeuropas største karneval - Karneval i Aalborg. Den 22. maj trækker alle værterne fra radioen i festtøjet og fyrer et 10-timers show af i Discolunden i Kildeparken i Aalborg foran 30.000 glade nordjyder. Læs mere
|
Mandag 10. maj 2004
Danmarks første ”live” radiobryllup
For alle danskere er den 14. maj blevet den store bryllupsdato. Det gælder også Morgenhyrderne, Lars Hjortshøj, Lasse Rimmer og Andrea Elisabeth Rudolph, på Radio 100FM. De holder nemlig deres helt eget bryllup live i radioen om morgenen den 14. maj. Brudeparret hedder dog ikke Mary og Frederik, men Sanne og Per. Læs mere
|
Mandag 10. maj 2004
Ny jinglepakke til Radio Alfa fra Top Format
Ved starten af næste måned tager Radio Alfa en helt ny jinglepakke i brug. Pakken er produceret hos Top Format i Nederlandene. Læs mere
|
Fredag 7. maj 2004
Sky Radios sendetilladelse i fare
(Ny version): Sky Radios magasinprogram 'Romantica' lever ikke op til nyhedskravet i sendetilladelsen. Det har Radio- og TV-nævnet nu slået fast. Hvis Sky Radio er uenig, ryger sagen videre til kammeradvokaten. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Lokalradionævn giver påtale til Voice Århus
Århusegnens lokalradionævn har givet en påtale til Radio Colombo, Århus Nærradio og Sport i 1'eren, der er stationerne bag The Voice Århus, fordi de sender for lidt lokalt. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Radio Luxembourg tilbage ...?
At Luxembourgs engelske service skulle vende tilbage, har været et af de mest sejlivede rygter siden Radio Luxembourg stoppede i 1991. Nu har RTL Group i Luxembourg udsendt promotion materiale, der viser at man ønsker at sende til Storbrittanien - på DRM. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Radio 100FM flot fra start - er dobbelt så stor som Sky Radio i København
Radio 100FM har i 1. kvartal 2004 næsten 11 pct. af al radiolytning i HT-området og er dermed mere end dobbelt så stor som Sky Radio, der har en share på 5.2 pct. Sky Radio overgås også af The Voice, der sidder på 5.4 pct. af radiolytning i det storkøbenhavnske område. Det nye format på en anden SBS radio, Radio 2, falder ikke i københavnernes smag. Radio 2 går tilbage fra 3.1 pct. i 4. kvartal 2003 til bare 1.9 pct. i 1. kvartal 2004. Samlet set er der dog klar fremgang for kommerciel radio i København, mens både DRs P4, P3 og P1 alle må notere markant tilbagegang. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Små udsving i radiolytningen i Århus
Århus er fortsat dén storby i Danmark, hvor DR klarer sig bedst. Mens de kommercielle stationer - både lokale og nationale - i 1. kvartal 2004 tager markedsandele fra DR i det meste af landet, så holder DR stort set stand i Århus. Mere end 74 pct. af al radiolytning går i Danmarks næststørste by til DR. Århus er den eneste større by i Danmark, der ikke har en egen kommmerciel lokal radiostation. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Sky Radio godt fra start i Odense - både Sky og Voice dobbelt så store som Radio 3
Den lokale radiostation i Odense, Radio 3, imponerer ikke i den nyeste Gallup måling. Faktisk mister stationen markedsandele og opnår kun 4 pct. af den samlede radiolytning i Odense og omegn. Til sammenligning er de to københavnske kommercielle stationer, The Voice og Sky Radio, med hhv. 8 og 7 pct. begge omtrent dobbelt så store - og en anden SBS station, Radio 2, er lige så stor som Radio 3. Samlet er de kommercielle stationer i fremgang i Odense, mens både P4 og P3 mister markedsandele. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Pæn lytterfremgang for ANR i Aalborg
Både ANR Hit FM og ANR Guld FM har i 1. kvartal 2004 opnået bedre lyttertal end i sidste kvartal af 2003. Og det på trods af øget konkurrence fra Sky Radio, Radio 2 og The Voice. ANR opnår en samlet markedsandel (share) på næsten 36 pct. - i øvrigt præcis det samme som DRs regionale P4 station i Aalborg, Nordjyllands Radio. Første kvartal 2004 er det første samlede kvartal, hvor Sky Radio har sendt i luften i Aalborg - og Sky opnår en share på knap 6 pct. hvilket er næsten lige så højt som på landsplan. Læs mere
|
Torsdag 6. maj 2004
Skuffende lyttertal for Bergske Radioer
Holstebro Hit FM, Holstebro Guld FM, Nordvestjylland Guld FM og Ringkøbing Guld FM - tilsammen De Bergske Radioer - kan i den nye Gallup måling kun fremvise 21.000 daglige lyttere - tilsammen. Holstebro Hit FM skraber bunden med kun 2.000 daglige lyttere. TV Midt Vest bragte onsdag et længere indslag, hvor det i en vox pop ikke lykkedes at finde en lytter til de nye avisradioer. Og fra konkurrenten, den uafhængige Radio Holstebro, lød det at man var overrasket over de dårlige lyttertal - og at man nu havde flere annoncører end før De Bergske Radioer gik i luften. (SHN)
|
[<] 1 2 3 4 5 [>] |