Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Norge: Mere DAB - men ikke aktuelt med lukning af FM
Onsdag 22. november 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den norske kulturminister Trond Giske fremlagde i dag sin plan for digitalradio i Norge. NRK har i det sidste 1½ år arbejdet ihærdigt for, at FM-båndet skulle "lukkes" fra 2014 - for i stedet entydigt at satse på DAB. Men kulturminister Giske har i dag fastslået, at det ikke er aktuelt at sætte en dato på lukningen af FM-båndet. Giske tager ikke stilling til, hvorvidt Norge skal satse på DAB, DAB2/DMB eller andre formater. Det må markedet selv afgøre. Men ellers er der udsigt til fuld fart på udbygning af DAB-sendenettet og flere private kanaler på DAB - bare ikke til P4.
Den landsdækkende kommercielle kanal, P4, havde ønsket mere plads på DAB-nettet, men det ønske blev ikke efterkommet, oplyser radionytt.no. Dermed er fremtidsudsigterne for den nytilkomne P4 Bandet ikke så gode.

Det er derimod klart, at der bliver plads til nye aktører. Den ledige kapacitet skal i udbud, og iflg. ministeren er der plads til op til to nye kanaler.

Samtidigt forlænges sendetilladelserne til P4 og Radio 2 Digital fra 2014 til 2020, for at sikre mere stabile rammer.

NRK vil kunne disponere over hele kapaciteten i regionblokken. I alt får NRK en kapacitet, som giver plads til 7-8 kanaler.

Det er også bestemt, at DAB-sendenettet i Norge skal forbedres, således at - i første omgang - 80 pct. af befolkningen skal kunne modtage DAB.

Ministeren tager ikke stilling til, om DAB skal være fremtidens digitale radiostandard. Det er aktørerne selv, der må afgøre, hvilken teknisk standard de vil satse på. "Myndighedernes opgave er primært at tilrettelægge det således, at radiostationerne kan satse på de digitale løsninger, de måtte tro mest på".

Og FM-båndet er ikke i fare. Det analoge radiotilbud skal fortsætte uændret. "Det er ikke aktuelt nu at sætte en dato for, hvornår de analoge FM-sendingene skal afvikles", siger statsråden til radionytt.no.

- - -

Se også: http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=11092





Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -