Den 70-årige Niels Sarnov kan nu fejre, at han har produceret 500 udsendelser om landbruget. Hver søndag høres ’Landbrugsmagasinet’ på Globus Guld og udsendelsen er populær.
”Udsendelser om livet på landet er populære, og i dag får jeg så mange henvendelser og ideer udefra, at der er masser af ting at vælge imellem,” fortæller programmets vært, Niels Sarnov, til JyskeVestkysten.
Programmet kommer vidt omkring og indeholder emner som: motoriseret Weber-Grill, aktiviteter i lokale aktivitetsgrupper, vandingsanlæg, åben hus-arrangementer i landbruget, øl-produktion på rabarber o.m.a.
Programmet har ikke haft sin start på Globus Guld. Oprindelig blev det til 245 udsendelser på Kanal Børkop, derefter 65 udsendelser på Radio Holsted og nu er det blevet til 190 udsendelser på Globus Guld.
Niels Sarnov var med da Kolding Nærradio startede den 1. maj 1984, og der tales stadig om hans 'Vejrudsigtsfrikadeller' fra Vamdrup Flyveplads. Den 1. september 1988 blev han fuldtidsansat på Radio Børkop, og året efter skiftede han til Kanal Børkop, der efter fem år var blandt landets 10 største lokalradioer. I 1995 blev Kanalen købet af Vejle Lokalradio, og efter to år på Holsted, startede man Radio Globus i 1999. |