Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mindre rock for voksne i DR
Mandag 15. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra årsskiftet nedlagde DR rock-programmet søndag aften på P4 og i løbet af året stopper DR Rock med at sende på DAB. Da rock-musik kun indgår meget lidt i P4’s øvrige flade og da der ikke er andre DAB-kanaler, der sender rock for voksne lyttere, er der dermed snart ingen rock musik for voksne lyttere på FM og DAB fra DR. DR afviser blankt. ”En generel nedprioritering af rock er der ingenlunde tale om, hverken analogt eller digitalt”, siger programchef for DR Radio, Ole Mølgaard, til radionyt.com.
Mange af P4’s lyttere er vokset op med rock-musik. De der nu er i 50’erne, dannede deres musiksmag, da de var unge i sidste halvdel af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, hvor rocken var på sit højeste. Alligevel spiller P4 stort set ikke rock-musik og det eneste specialprogram med rock – søndag aften – på P4 er netop blevet nedlagt. Radionyt.com har spurgt DR hvorfor.

”Vi har i to år kørt med en rock-aften på P4. I forhold til vores store, brede lytterskare blev det ikke en succes. Det er formentligt det enkeltprogram, der i de seneste to år har givet anledning til absolut flest lytterklager. Og lyttertallene søndag aften har også fortalt det. Det har vi taget konsekvensen af - til glæde for rigtig mange og til sorg for nogle meget få med særlig, specifik rock-interesse”, svarer Ole Mølgaard fra DR.

Lytterne er blevet stillet i udsigt, at værten på ’P4 Aften’ søndag – Leif Wivelsted – så i stedet ville spille lidt mere rock-musik end de andre aftener på P4. Men så vidt det erfares har sendefladen de sidste to søndage været akkurat lige så klinisk renset for rock, som resten af P4s sendeflade.

Ole Mølgaard maner til besindelse. Han synes, at programmet lige skal have lidt tid til at finde sine egne ben, inden det dømmes.

”Det står ved magt at søndag får mere rock end de øvrige aftener”, fastslår Ole Mølgaard og peger på at der i går søndag kl. 20 blev sendt en hel times koncert med REM.

”Men det er jo ikke et argument, at ét fejlslagent program om rock er ensbetydende med, at der ikke er nogen, der vil høre et godt program om rock - eller ønsker at høre rock i den almindelige musikformidling på P4”?

Ole Mølgaard svarer: ”en generel nedprioritering af rock er der ingenlunde tale om, hverken analogt eller digitalt hvor DR Rock jo stadig findes (og vil vedblive med at eksistere på nettet, efter at den forsvinder på DAB) og hvor også andre kanaler (på både DAB og net) spiller og formidler megen rock.”

Det skal retfærdigvis tilføjes, at der er lidt rock af og til på 'DR X' - radiokanalen for de lyttere der er lidt yngre end P4's lyttere. 'Officielt' er programformatet dog 'Easy Listening' på DR X.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -