Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Midt Imellem vil sende lokalt
Lørdag 30. marts 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det nye lokalradionævn for Langeskov, Ullerslev, Kerteminde og Munkebo ser helst, at Langeskovs lokalradio, Radio Midt Imellem, sender sine udsendelser fra lokalområdet. Og så vidt muligt med brug af lokale studieværter. Det er faktisk i strid med sendetilladelsen, når alle udsendelserne sendes fra Odense, men radioens ejer, Tony Cuff, bebuder nu, at man fra sommer vil begynde at sende fra et mobilt studie, der flyttes rundt mellem de fire kommuner.

Radio Midt Imellem fik sendetilladelse i 1995 og den blev sidst fornyet i 2001, skriver Fyens Stiftstidende. Sendetilladelsen hviler blandt andet på en klausul om, at lokalradioen skal sende sine udsendelser fra Langeskov mindst to dage om ugen.

”Og det gjorde den også i en årrække. Dels i Jernbanegade, dels fra centeret, og der var mange lokale involveret. Derfor har vi bedt Tony Cuff om dels at genoptage den lokale studieaktivitet, dels at fremkomme med sine visioner for lokalradioens fremtid”, siger den nye formand for lokalradionævnet, Harry Skjoldemose.

Indehaveren af lokalradioens sendetilladelse, Tony Cuff, har siden efteråret sendt lokalradioens programmer fra sit studie på Rugårdsvej i Odense.

Tony Cuff forklarer, at radioen befinder sig i en overgangsfase, og at radioen til sommer igen vil sende lokalt. Ikke bare fra Langeskov, men fra alle de fire nordøstfynske kommuner. ”Vi udbreder vores område til alle fire kommuner, som er med i det fælles radionævn. Vi etablerer et studie i én af kommunerne, og vi er i fuld gang med at indrette en sendevogn, således at vi kan komme ud og sende fra alle hjørner af de fire kommuner. Jeg forventer at vi er klar med sendevognen til juni - indtil da sender vi her fra Odense”, siger Tony Cuff til avisen.

Han tilføjer, at Radio Midt Imellem har mange lokale studieværter fra Langeskov, der tager til Odense for at sende.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -