Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ole Mølgaard er en benhård populist
Mandag 5. januar 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR's nye chefredaktør for musik, Ole Mølgaard, går internt i DR for at være en benhård populist, der udelukkende interesserer sig for lytter- og seertal. Er de ikke gode nok, har han ret til at skride ind. Det skriver Politiken, der også fortæller at Mølgaard får faglig rådgivning i arbejdet fra tidligere Sky Radio direktør Kasper Krüger til de playlistestyrede musikflader. Avisen har også kigget nærmere på Leif Lønsmann og Lars Trillingsgaard, der lige som Ole Mølgaard er blandt de mest magtfulde kulturpersoner i Danmark.
Fagredaktørerne på Politikens kulturredaktion har sat fokus på, hvad avisen beskriver som de mest magtfulde på kulturens område i dag.

Inden for musikken er det tre radiofolk fra DR der er med på listen. Det er chefredaktør for musik, Ole Mølgaard, den tidligere radiodirektør - nu musikchef Leif Lønsmann og så er det musikchef for P3 Lars Trillingsgaard

Siden begyndelsen af 2008 har Ole Mølgaard og Leif Lønsmann - i to ligestillede chefstillinger - delt det overordnede ansvar for musikken i DR:

Leif Lønsmann står for leveringen af det musikalske indhold til DR's kanaler, han har ansvaret for DR's ensembler og så står han ikke mindst for driften af DR's nye koncerthus.

Ole Mølgaard har ansvaret for, hvad der sendes af musik på DR 's radio- og tv-kanaler, og hvordan udsendelserne produceres. Det er ham der bestemmer over programudbuddet og udstikker de overordnede visioner for musikformidling og prioritering af musikstoffet i DR, skriver Politiken videre. Det har bl.a. betyddet at samtlige musikfaglige magasinprogrammer på P2 blev nedlagt fra årsskiftet.

Med faglig rådgivning fra konsulent Kasper Krüger, har Ole Mølgaard fokuseret på playlistestyrede musikprogrammer, og iflg. avisens kilder i DR går Mølgaard for at være en benhård populist, der udelukkende interesserer sig for lytter- og seertal. Han har ret til at skride ind over for indholdet, hvis lyttertallene ikke er tilfredsstillende i forbindelse med transmissioner af for eksempel Torsdagskoncerterne.

Det kan godt være, at Ole Mølgaard og Leif Lønsmann har meget magt - men Lars Trillingsgaard, musikchef på P3, følger rigtigt godt med. For et år siden røg Lars Trillingsgaard inden som nr. 7 på en liste over Danmarks mest magtfulde mænd under 40 år i magasinet Arena.

"Han er med til at bestemme, hvilken musik der spilles på P3 , og har voldsom magt over, hvilken musik der hitter", lød begrundelsen. Og det er lige præcis dét, det handler om. P3 er nemlig stort set enerådende om at lancere ny musik indenfor pop, rock og beslægtede genrer, og Lars Trillingsgaard får æren for at have givet chancen til at lang stribe nye danske musiknavne.

Politikens redaktører beskriver i øvrigt Trillingsgaard som "umiddelbaart mild, velformuleret og humoristisk velfunderet."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -