|
Radioanalyse på nettet
Onsdag 2. maj 2001
Af Stig Hartvig Nielsen |
| |
Den samlede rapport om radiomarkederne i Danmark og i udlandet - begået af Sky Radio Danmarks adm. direktør Kasper Kryger – og omtalt i Børsen i dag - kan læses her: http://www.kasperkryger.dk/radiooplaeg/radiooplaeg.htm ...
Sammenfatning:
Danmark har haft privat lokalradio siden 1983. Den politiske hensigt var at
styrke den demokratiske debat indenfor kommunalt afgrænsede
ikke-kommercielle lokalradioer. Det er søgt sikret gennem en lang
restriktioner: svage sendestyrker, delte frekvenser, korte
sendetilladelsesperioder, ejerskabsrestriktioner, netværksforbud, høje
musikafgifter, forbud mod professionelle investorer og ledere. Trods
restriktionerne og økonomiske støtteordninger er det kun lykkedes at
mobilisere et begrænset udbud af ikke-kommerciel radio. På
efterspørgselssiden viser de ikke-kommercielle lokalradioers markedsandel på blot 3 procent, at lytterne ikke er interesserede i at bruge lokalradioerne i overensstemmelse med politikernes hensigter.
De reelt illegale kommercielle lokalradioer har opnået en andel af lytternes
radioforbrug på 30%, mens DR har 66%. På trods af høje lyttertal eksisterer
der ikke et økonomiske markedsgrundlag for kommerciel radio. Restriktionerne
har forhindret en udnyttelse af radiomediets skalafordele, og dermed
påtvunget branchen en inefficient ressourceanvendelse. De økonomiske
problemer er forstærket af en lav radioreklameomsætning, som blot udgør 1-2% af det totale annonceforbrug, hvilket er EU's laveste niveau. Branchens to dominerende radiovirksomheder er udelukkende holdt i live af nogle få risikovillige udenlandske investorer, som har afventet en liberalisering af lovgivningen.
En efficient ressourceudnyttelse vil medføre markant økonomisk vækst på det
kommercielle radiomarked, lytterne vil få en lang række differentierede
valgmuligheder og annoncørerne vil få et nyt og mere effektivt
reklamemedium.
Det konkluderes, at følgende elementer i en reform af radiomarkedet vil
sikre efficiens:
1. De danske myndigheder skal ved internationale forhandlinger snarest sikre
samfundet en maksimal andel af den samlede AM og FM frekvensressource.
2. Allokeringen af frekvensressourcen skal maksimere antallet af
radiokanaler med størst mulig sendestyrke. Alle de mest moderne tekniske
metoder skal anvendes.
A. Hvis myndighederne skal administrere allokeringen bør der hentes
konsulentbistand fra internationale tekniske eksperter.
B. Alternativt kan frekvensressourcerne opdeles i et antal hele blokke, der
sælges ved auktioner til højest bydende operatører, der står for
allokeringen.
3. Sendetilladelser til radiokanaler skal markedsprisfastsættes for at sikre
efficient anvendelse. Initialt sælges samtlige radiokanaler samtidig på
auktion til højest bydende. Derefter kan de omsættes frit.
4. Sendetilladelsernes varighed er uden tidsbegrænsning.
Dog kan operatørrollen være tidsbegrænset.
5. Nuværende indehavere af sendetilladelser skal have økonomisk erstatning
svarende til markedspriserne, såfremt en annullering af deres
sendetilladelser bliver nødvendig.
6. Reguleringen af radiostationernes programindhold skal være lige så
liberal som for den trykte presse.
7. Eventuelle ejerskabsrestriktioner skal foregå ved generelle
konkurrenceregler for hele mediebranchen.
8. Den tekniske regulering af radiobranchen bør harmoniseres med tv- og
telekommunikationsområdet.
9. Staten kan sikre tilvejebringelsen af ikke-kommercielle radioprogrammer
med sociale formål via en offentlig producent som DR og/eller private
producenter.
10. Ikke-kommercielle radioprogrammer kan sendes på særligt reserverede
radiokanaler og/eller der kan købes sendetid på private kanaler.
11. Ikke-kommercielle radioprogrammer kan finansieres af de årlige
renteindtægter, som salgsprovenuet fra auktionerne indbringer. Det kan
muliggøre en afskaffelse af radioens andel af det nuværende licenssystem.
Såfremt tv-området omfattes af reformerne kan det samlede licenssystemet
afskaffes.
12. Statens tilvejebringelse af ikke-kommercielle radioprogrammer skal til
stadighed tage hensyn til ændrede forhold på konkurrencemarkedet, den
teknologiske udvikling og al-ternative veje til at nå de ønskede formål.
Eksempelvis kan de politiske målsætninger om folkelig lokal debat have langt
bedre vækstbetingelser på internettet, end i lokalradioerne. I det tilfælde
vil det være mere efficient at lade lokalradioordningen erstatte af en
ordning, der sikrer en bredere del af befolkningen adgang til internettet. |
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|
