Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


VLR og Horsens fusioneres 3. oktober
Tirsdag 6. september 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lige før sommerferien indgik VAF Medier i Vejle og Horsens Folkeblad en fusionsaftale. Fusionen mellem de to mediehuse betyder at VLR og Radio Horsens slås sammen til én radiostation fra den 3. oktober, og at stort set alle aktiviteterne placeres i Vejle. Men hverdage kl. 10-14 skal der fortsat sendes lokalt fra Horsens.

”Studieværter og reklamebooking flytter til Vejle, dog med undtagelse af én studievært som forsat skal sende og varetage de lokale interesser fra Horsens.” Det fortæller radiochef Peter Bruun Hansen til radionyt.com. Han har – sammen med Flemming Jensen og Casper Ørsted fra Radio Horsens samt Claus Nielsen og Kristian Worm fra VLR de sidste par måneder været igennem et grundigt forløb om, hvordan den fælles radiofremtid skal være for Radio Horsens og VLR.

Lytterne i Horsens vil opleve en stor forandring. Efter godt 27 år som byens lokale radiostation og med navnet ’Radio Horsens’ i alle årene, vil lytterne fra oktober i stedet kunne høre Radio VLR det meste af døgnet på de gamle Radio Horsens-frekvenser . Kun i det daglige vindue hverdage kl. 10-14 vil der blive sendt forskellige flader fra hhv. Vejle og Horsens, og i Horsens-området vil man således her kunne høre ’Radio VLR Horsens’.

Over for radiostationens reklamekunder vil navnene være ’VLR Horsens’, ’VLR Vejle’, ’VLR Fredericia’ og ’VLR Kolding’.

Alle lokale nyhedsudsendelser vil blive sendt fra Vejle – men med forskellige lokalnyheder fra hhv. Vejle og Horsens områderne – kl. 06-18. Landsnyhederne leveres til hele netværket fra Newspaq.

Ændringerne får dog kun små personalemæssige konsekvenser. ”Bortset fra en enkelt fuldtidsstilling, og én deltidsstilling - fortsætter alle ansatte i det nye set up,” oplyser Peter Bruun, og fortsætter:

”Den nye station går i luften 3. oktober, hvis tidsplanen holder; med nyt morgen- og eftermiddags-show samt live værter i formiddagstimerne i Horsens og Vejle.”

De er endnu ikke fundet en løsning for Radio Horsens Classic. ”Den forsætter til, der er fundet en løsning. Vi venter dette sker omkring årsskiftet,” slutter Peter Bruun Hansen.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -