Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Fem nye landsdækkende kommercielle DAB-kanaler gavner platformen
Fredag 18. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Interesseorganisationen DAB Danmark er mere begejstrede over det kommende udbud af tre DAB-mux'er, end de kommercielle aktører, der skal byde. DAB Danmark vurderer, at der i praksis vil være tale om fem ægte, landsdækkende DAB-kanaler. Formand for DAB Danmark, Paul Samsøe, siger til MediaWatch, at der ved auktionen lægges ud med "meget rimelige priser". Han forholder sig dog ikke til den ubekendte - nemlig prisen for at købe eller leje sendenettet hos DR - eller opbygge et helt nyt. En omkostning, der kan løbe op i mange millioner kroner.
DAB Danmark hilser det velkomment, at der udbydes nye sendemuligheder på DAB for kommercielle aktører.

"Derved kan der i DAB-radioen komme et godt samspil mellem public service kanaler og private kanaler, som nu kommer til at deles om DAB-sendekapaciteten," udtaler Paul Samsøe. Han håber, at det vil være interessant for flere kommercielle aktører at byde.

Startbeløbene ved auktionen er 50.000 kr. for 128 kbit/s og 100.000 kr. årligt for 256 kbit/s. Den mest udbredte bitrate for én radiokanal på DAB er 128 kbit/s.

Hvis priserne ikke bydes op, vil der dermed være tale om et beløb på 50.000 kr. årligt for en landsdækkende DAB- radiokanal.

Dertil kommer omkostningerne til bl.a. KODA og Gramex og så lige de senderteknikse omkostninger, som hverken MediaWatch eller Paul Samsøe forholder sig til.

Som det fremgår af udbudsmaterialet, skal vinderne af de tre mux'er - sammen med Radio 100FM og TV 2 Radio, der i forvejen hver råder over 256 kbit/s på DAB blok 2 - deles om udgifterne til at drive sendenettet. Det kan ske enten ved at leje sig ind hos DR, købe sendenettet af DR - eller ved at opbygge et helt nyt sendenet.

Det har iflg. dagbladet Politiken kostet DR omkring 90 mio. kr. at opbygge DAB-sendernettet med de to blokke, hvoraf den ene nu altså antageligt skal sælges til eller lejes ud til kommercielle aktører.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -