Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR tilbyder prædikener som podcast
Onsdag 8. november 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der er sket en markant øgning af DR's kristne og andre kirkelige udsendelser i de senere år, og fra den 14. november vil DR nu også lægge prædikener fra syv kirker og kirkesamfund ud til podcast, så man kan høre dem, når man vil, og hvor man vil. Men når der er guder med i billedet bliver det til 'godcast' i stedet for podcast. Det er DR Nordjylland der står bag tiltaget.
Danskerne vil i bogstaveligste forstand snart kunne få guds ord med på vejen. Fra på tirsdag den 14. november vil DR Nordjylland sammen med en række kirkesamfund i Nordjylland tilbyde, at man kan downloade søndagens prædikener fra tre folkekirker, en katolsk kirke og tre andre kirkesamfund. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Søndagens prædiken fra de deltagende kirker vil blive lagt på hjemmesiderne www.dr.dk/nord og på www.dr.dk/podcast senest tirsdag middag, og prædikenen bliver liggende, sådan at der altid er fire ugers prædikener fra hver kirke at vælge imellem.

"Det er vigtigt for DR at levere public service på de måder, som brugerne ønsker. Nu får licensbetalerne en mulighed for at høre en prædiken, når det passer dem, og hvor det passer dem. Vi starter med det her som et forsøg, men hvis der er interesse for det, kan vi tage flere kirker og kirkesamfund med i løbet af det næste år," siger Lars Brix, der er chef for DR Nordjylland.

De syv deltagere i projektet er folkekirkerne i Nibe, Hasseris og Vrejlev, den katolske Skt. Mariæ Kirke i Aalborg, Apostolsk Kirke i Aalborg, Missionsforbundet i Stenum og Pinsekirken i Frederikshavn.

På verdensplan er podcast med kirkeligt indhold ikke nyt, og der har da også længe haft det nærliggende 'kælenavn' 'godcast'. Søger man på ordet 'godcast' på en af de kendte søgemaskiner på nettet, får man i løbet af få sekunder ikke færre end 117.000 henvisninger.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -