Studievært på den engelske radiostation Galaxy 105-106, Karen Wight, kunne ikke holde sig fra smøgerne på en ikke-ryger dag og det betød en morgen i spjældet for det stakkels studievært.
Karen Wight var lamslået da to politibetjente brasede ind i radiostationens studie med en arrestordre. Hun blev derefter lagt i håndjern og ført til den lokale politistation i Whitley Bay, hvor hun fik taget fingeraftryk og låst inde i en celle – anklaget for forbrydelser mod ikke-rygning . Morgenvært Karen Wight kunne herefter sende direkte til Galaxy’s lyttere med appeller om at ringe ind til radioen og love at stoppe med at ryge - og ikke mindst give et beløb til hendes ”kaution”. Kautionen for hendes løsladelse var fastsat til £500, men radioens generøse lyttere gav hurtigt tilsagn om i alt £750. Beløbet tilfaldt The Cancer Research Campaign. “Jeg har prøvet at holde op med at ryge I månedsvis”, fortalte Karen Wight efterfølgende. ”Jeg kunne ikke fatte det, da politiet kom ind i studiet og tog håndjern frem. Cellen stank forfærdeligt – men det værste var dog at min medvært, Steve Furnelle, kun ville hoste op med en ussel ti’er for min løsladelse”.
|