Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Flere sendetilladelser til lokalradio uddelt
Fredag 19. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio- og tv-nævnet har uddelt en stribe nye programsendetilladelser på ledige lokalradiofrekvenser over hele landet. Det betyder at bl.a. UCB, Radio Rønde/Djursland, VLR Fredericia, The Voice Nordjylland, Holstebro Hit FM og Limfjord Plus kan udvide deres sendeområder. Der blev også en ekstra frekvens til TV 2 Radio, mens den nye Radio Stella også får en ekstra frekvens, og endelig har et par nye københavnske lokalradioer fik lidt sendetid.
TV 2 Radio fik ved første uddeling i begyndelsen af januar ledige frekvenser i Århus og Hørning samt tre frekvenser på Lolland i hhv. Holeby, Højreby og Rudbjerg. Nu har TV 2 Radio fået endnu en frekvens:
- 105.6 Hanstholm (alle dage døgnet rundt)

Radio Stella, der er et nyt projekt med Torben Jensen i spidsen, fik i første omgang to frekvenser på Læsø. Nu får stationen en frekvens mere:
- 96.1 Frederikshavn (alle dage døgnet rundt)

UCB, der i mange år har sendt kristen radio på Amager, er nu for alvor på vej til at sprede sig til andre dele af landet. Tidligere på måneden fik UCB 5 frekvenser på Bornholm, én frekvens i Holbæk og én frekvens i Korsør. I alle tilfælde dog kun de timer, hvor frekvenserne i forvejen ikke udnyttes af andre. Nu er der to frekvenser mere til UCB:
- 93.5 Esbjerg (145 timer ugentligt)
- 104.3 Fredensborg-Humlebæk (134 timer ugentligt)

VLR Fredericia fik i begyndelsen af januar den ledige sendetid i Bogense (142 timer ugentligt). Nu er der en frekvens mere til VLR på Fyn:
- 88.6 Glamsbjerg (alle dage døgnet rundt)

Radio Djursland i Ebeltoft og Radio Rønde får en ledig frekvens på Anholt:
- 107.9 MHz Anholt (70 timer ugentligt)

The Voice Nordjylland kan også udvide dækningsområdet:
- 106.2 MHz Hanstholm (alle dage døgnet rundt)

ANR Hit FM sikrede sig også en ledig frekvens i Hanstholm:
- 93.9 MHz Hanstholm (alle dage døgnet rundt)

Holstebro Hit FM kan udvide sendeområdet mod nordvest:
- 106.6 MHz Lemvig (alle dage døgnet rundt)

Radio Limfjord silkrede sig den anden ledige frekvens i Lemvig og vil bruge frekvensen til stationens nye slagerkanal, Limfjord Plus:
- 107.7 MHz Lemvig (alle dage døgnet rundt)

RPL Radio Pak Link har fået sendetid på to frekvenser i København:
- 90.4 MHz København (2 timer ugentligt)
- 95.5 MHz København (1½ time ugentligt)

Radio Ti & Lyt har fået sendetid:
- 95.5 MHz København (5½ time ugentligt)

Iflg. oversigten fra Mediesekretariatet er der nu alligevel ikke 3 timers sendetid til Radio Håb i Århus - på 89.5 MHz.

Den sidste del af udbudet behandles på Radio- og tv-nævnets næste møde, den 27. februar og vil blive offentliggjort umiddelbart herefter.

- - -

Læs om første uddeling af programsendetilladelser:
http://www.radionyt.com/artikel/print.asp?id=13364

Link til Mediesekretariatets samlede oversigt over alle indtil nu uddelte nye programsendetilladelser:
http://www.mediesekretariatet.dk/bilag/udbudradio/tildsendetid1.pdf



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -