Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


2007: Da radioen kom i medierne....
Torsdag 3. januar 2008
 
UGENS KLUMME: I vores del af medieverdenen kan vi ikke klage over manglende mediedækning, interesse og debat i det forløbne år. Radioen var på godt og ondt en del af den offentlige debat og jeg tror, at mange mennesker fik øjnene op for et spillevende medie i udvikling – og på nogle områder afvikling.

Jeg mindes ikke en periode, hvor radiomediet har været så meget i fokus. På lokalt plan med de mange problemer for lokalradioerne og for de lokale og regionale kommercielle stationer. Men på landsplan har to store spillere domineret scenen. TV 2 med deres ”nye” radio og DR med deres ”gamle” kanalers problemer.

Vi var rigtig mange, som havde set frem til TV 2 Radio, som et alternativ til DRs historiske dominans i æteren. Og løfterne manglede da heller ikke noget. Nu skulle det være slut med at DRs radiokanaler kørte med det hele og nu skulle ”vi” vise dem, at der kan laves bedre og bredere radio. Flotte ord fra direktionsgangen , hvor pengene strømmede ind i den nye radiokanal og kendte hoveder flokkedes om den varme suppegryde. Men ak det skulle hurtigt vise sig ikke at være suppe, men vandgrød - endda uden sukker på.

Jeg har flere gange på denne plads kommenteret TV 2 Radios utallige mangler og fejl. Set i 2007-bakspejlet er jeg dog overbevist om, at en af de alvorligste fejl der blev begået i hele processen, var den totale mangel på viden eller erkendelse af hvordan radiomediet virker i virkeligheden. Det var som om man troede at TV 2-effekten helt automatisk ville slå igennem i æteren. Når så mange ser vores tv vil de selvfølgelig også høre vores radio.

Men sådan er det jo ikke og det har de nu fundet ud af på TV 2. Ærgerligt. De burde helt ærligt have vidst det, inden de gik i gang. Der er en del mennesker både i det teoretiske, det tekniske, det kommercielle, det journalistiske og det ledelsesmæssige miljø, som kunne have fortalt TV 2, hvordan radioklaveret spiller. Der er masser af folk, som kunne have sat kanalen i gang i den rigtige retning, men TV 2-ledelsen valgte selv at sammensætte et hold med en politiker i spidsen, hvis eneste kvalifikation var en fortid på en lokalradio. Og det var så ikke nok.

Oveni det troede den nye radiostation, at det var navne lytterne ville have. Det må være det nærmeste Se og Hør konceptet er kommet management metode nogensinde.

Lytterne vendte selvfølgelig tommelen nedad. De gav TV 2 Radio chancen i flere omgange, men tommelen vendte nedad igen og igen fordi det hele er en kanal uden identitet og profil.

Det passer måske meget godt ind i den herskende politiske tidsånd, men det hænger ikke sammen, når man skal overbevise radiolytterne om at her er der noget nyt, der er bedre end det I kender i forvejen.

Oddsene for den nye kanal blev ellers ganske gode efterhånden som DR-ledelsen sank dybere og dybere ned i betonskandalen og måtte annoncere det ene sparekatalog efter det andet, hvor de fleste sider i kataloget synes at indeholde ordet radio.

Nedskæringerne i DR-radio vil først for alvor blive hørbare i den kommende tid. Men undervejs i 2007 fik nogle af radiomediets absolutte flagskibe dødsstødet.

Spredt udover stort set alle DRs kanaler kommer der besparelser, som betyder at DR-lytterne får ringere radio. Ikke at medarbejderne – dem der er tilbage vel at mærke – bliver ringere, men de får ringere rammer at arbejde i og skal lave mere og får dermed mindre tid til den fordybelse og udvikling, som har været et særkende for DR radio.

Montagen er nu en historisk genre, som vi kan snakke om, som noget vi i Danmark var rigtig gode til, noget som vi vandt priser for og noget som kunne bringe historier fra virkeligheden ud til mange mennesker alene med ord, stemmer, stilhed og lyde – radiomediets virkelige virkemidler.

Nu kan vi glæde os til genudsendelserne og ellers finde dem på nettet, hvor vi så kan fortælle om den gang der blev lavet rigtig radio.

Det mest spændende for DR er så om lytterne bliver hængende. Teorien går jo på, at der er svært at flytte lytterne (det måtte TV 2 Radio jo erkende) og jeg er ikke i tvivl om at DRs radioledelse sætter sin lid til, at lytterne bliver hængende på trods af den forringede kvalitet. Og det vil kun 2008 vise.

Og så var det jo også i 2007 at DR radio blev ved med at satse på DAB-radio, som fremtidens radiomedie. Det er for sent, hvis ikke I allerede har fundet ud af det. Se på jeres egne DAB-kanaler, som I jo lukker flittigt hen ad vejen.... DAB-pengene kunne være brugt og bør fremover bruges til noget alle radiolyttere kan få gavn af.

Godt nytår!

- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -