Hvert år i slutningen af november måned skifter et stort antal amerikanske radiostationer format til et juleformat, hvor der udelukkende spilles julemusik. En enkelt radiostation med frekvensen 93,0 startede sågar 93 dage før juleaften. I lighed med tidligere år viser denne måneds PPM måling, at julemusik stationerne er populære. I New York er Lite FM den mest aflyttede, mens KIIS FM i Los Angeles må aflevere førertrøjen til KOST, der spillede julemusik i hele december måned. Også i Chicago, Dallas, Houston og Philadelphia scorede julestationer godt i månedens måling.
New York City Lite FM er nu alene på førstepladsen, som man i november måned delte med oldies CBS-FM. Ændringen til total jul betød en halv mio flere lyttere, hvor alle samtidig lyttede i længere tid. Resultatet var en stigning i share fra 5.9 til hele 8.4 pct.. CBS-FM er nr. 2 i New York med Z-100 på 3. pladsen. Los Angeles KOST med total jul i underholdningshovedstaden steg 2.0 pct. til 6.6 pct. i share. Det betyder at KIIS FM i december måneds måling er nr. 2. Det er efterhånden en tradition, at man afleverer førstepladsen i denne ene måned. Også andre steder i USA gik det rigtig godt for julemusikstationerne. I Chicago fordoblede The Lite sin share. En share på 8.9 pct. betød et hop fra 10. pladsen til 1. pladsen. I San Francisco steg KOIT fra 4.8 til 7.3 pct., i Philadelphia steg WBEB fra 7.1 til 11.0 pct. Sunny 99.1 i Houston steg også ganske voldsomt, fra 2.5 til 9.2 pct. I Washington skubbede WASH FM nyhedsstationen WTOP fra førstepladsen. WASH steg fra 6.1 til 9.9 pct.
|