Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


ANR og Gold FM i retslig strid om ”Guld FM”
Onsdag 5. september 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Otto Reedtz-Thott fra Gold FM har anlagt sag i Sø- og Handelsretten i København mod ANR for at bruge varemærket ”Guld FM”. Tidligere har ANR vundet en sag i Fogedretten i Aalborg ved bl.a. at tilkendegive at et navn som ”Guld” ikke kan beskyttes. Ti dage senere truede ANR dog en lokalradio i Hinnerup til at stoppe brugen af ”Guld FM”.
I efteråret 1997 startede tidligere Voice direktør Otto Reedtz-Thott en station på hybridnettet der hed og fortsat hedder ”Gold FM”.

I maj 1999 omdøbte ANR sin station i Hobro til ”ANR Guld FM”, og da Reedtz-Thott fandt ud af det, forsøgte han straks at få nedlagt et fogedforbud mod brugen af navnet ”Guld FM”, da det efter hans opfattelse krænkede hans rettigheder til navnet ”Gold FM”.

Sagen blev afgjort ved fogedretten i Aalborg den 1. februar i år. ANR’s påstand var at ”Guld FM” måtte anses for at være en almindelig brugt betegnelse, hvortil man ikke kan opnå beskyttelse. I præmisserne for rettens kendelse indgik en forklaring fra ANR’s Peter A. Petersen, der sagde, at der ikke er noget konkurrenceforhold mellem Gold FM og ANR Guld FM – samt at man ikke havde aktuelle planer om at sende andre steder fra under navnet ”Guld FM”.

Fogedretten gav ANR medhold og Gold FM tabte altså sagen.

Blot ti dage senere skrev ANR’s advokat imidlertid et brev til ”FM99” i Hinnerup, der angiveligt var begyndt at kalde sig Guld FM. Advokaten skrev nu, at ”da det indgår i min klients overvejelser, at udvide sendeområdet til andre dele af Jylland, vil det være særdeles ubelejligt at skulle operere i markedet sideløbende med en radiostation, der driver en kanal under et nærmest identisk mærke”.

FM99 i Hinnerup skyndte sig at sige undskyld og stoppede nærmest omgående med at kalde sig Guld FM.

Otto Reedtz-Thott morer sig meget over ANR’s ageren: I retten siger Peter A. Petersen at navnet ikke kan beskyttes og en uge efter kører de løs mod en lokalradio i Hinnerup …

Selv om Reedtz-Thott tabte sagen i fogedretten i Aalborg har han valgt at rejse sagen på ny, og det er sket i Sø- og Handelsretten i København. Reedtz-Thott mener, at det tydeligere skal frem at ”Gold” ikke er en bestemt genre – som f.eks. jazz eller pop – men, at Gold kan være mange ting – alt fra barok til pop.

Der ventes afsagt dom i sagen i begyndelsen af oktober.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -