Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Hjørring Kommunes Kulturpris til Skaga FM
Fredag 4. juni 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hjørring Kommunes lokale radiostation Skaga FM løber i år med den eftertragtede kulturpris 2009, der gives som belønning for en særlig kulturpræstation på baggrund af præstationer udført året før. Prisen overrækkes i aften på Kulturnatten i Hjørring af formanden for fritids- og kulturudvalget i Hjørring kommune Sven Bertelsen.
Fritids- og Kulturudvalget i Hjørring Kommune besluttede i 2007 at indføre en årlig kommunal kulturpris som belønning for en særlig kulturpræstation.

Det er Fritids- og Kulturudvalget der vælger modtageren af prisen og prisen gives til en person, en forening, en gruppe, en institution eller andre, der har været medvirkende til at markere Hjørring som kulturkommune.

Kulturprisen er på 10.000 kr. og kan uddeles samlet, eller delt op i mindre portioner. I år går prisen til dels Skaga FM - og dels en lokal kapelmester og ildsjæl.

Når Skaga FM får den fine hædersbevisning, så skyldes det flere ting.

Prismodtageren - Skaga FM - har medvirket til at markere Hjørring som kulturkommune. Det har stationen gjort ved at give borgerne i kommunen "en vital og bæredygtig lokalradio, der på engageret og fremragende vis er med til at tydeliggøre kulturlivet i Hjørring Kommune."

Det hedder videre i begrundelsen, at Skaga FM giver lytterne et alsidigt indblik i kulturlivet i hele kommunen. Det gælder både, når der er tale om de store profilarrangementer, og når det gælder de mindre lokale kulturinitiativer. Skaga FM bringer omkring 1.000 lokale historier om året. Det skaber respekt i en tid, hvor mange radiostationer primært er musikstationer.

Radiostationen får ligeledes Kulturpris 2009 for at bringe toppen af dansk stand up til Hjørring. Det er sket ved en stribe arrangementer på Vendelbohus. Indtil videre har man præsenteret Carsten Bang, Jan Gintberg. Frank Hvam og Mick Øgendahl. Senere på året gæster Omar Marzouk og Rune Klan Hjørring.

Prisen bliver overrakt på Kulturnatten i Hjørring – i aften den 4. juni kl. 20.15 på scenen på Springvandspladsen i Hjørring.

Skaga FM sender direkte fra Kulturnatten kl. 18-22 med flere gæster i gadestudiet - bl.a. Bryan Rice, Moonjam og pigerne fra 8210.


Foto: Niels Viberg og Henrik Ledet fra Skaga FM


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -