Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 27. september 2001
DR gør mere for nye danske kunstnere
Tirsdag holdt DRs musikchef Eik Frederiksen og producer fra DR Live, Jan Sneum, møde med RockDinRadio. Her kom det frem, at DR i løbet af kort tid lancerer ”Karrierekanonen”, hvor 12 nye danske kunstnere hver får produceret to nye numre af DR, og derudover vil DR udvælge nye danske navne der får masser af airplay på P3 og P4. Læs mere

Torsdag 27. september 2001
Musikstyring i DR skærpes
I en stor artikel i Berlingske Tidende i dag forklarer og uddyber DR Radios musikchef Eik Frederiksen, hvorfor musikstyring på P3 og P4 er en nødvendighed. Det er bl.a. for at begrænse pladeselskabernes indflydelse og for at sikre en klar profil, der kan fastholde DR som Danmarks største radiokanal. Kritikerne siger, at det går ud over mangfoldigheden og at alle de skæve ting bare ikke har en chance længere. Læs artiklen her: http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=119744 (SHN)

Torsdag 27. september 2001
Norge: UKE-senderen klar igen
Den traditionsrige ”UKE-senderen”, der fast hvert andet år sender i forbindelse med studenterfestivalen i Trondheim, er i år aktiv med døgnudsendelser fra den 11. oktober - 3. november. Udover FM sendes der på mellembølge 1485 og kortbølge 7215 kHz – begge steder med 1 kW. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
P1 på vej med kompression
I løbet af ganske kort tid vil DR ændre lydprofilen på P1, som man senest har gjort på P4, oplyser distributionschef Per Heckmann fra DR Radios chefredak-tion. Det betyder at lyden på P1 vil blive processeret/komprimeret, således at lydniveauet ikke forekommer så svagt, som det er tilfældet nu. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
Bedre vejr på Københavns Radio
Københavns Radio vil fra den 1. oktober satse mere på lokale og mere præcise vejrmeldinger. Det sker ved at vejrudsigterne fra denne dag købes hos det private firma "Vejr2". der ledes af Torben Klausen – tidligere DMI. Vejrforud-sigelser vil blive mere lokale og vil gå helt ned på postnummer-niveau. Samti-digt skal vejrudsigterne serveres i et let forståelig sprog; de 6 meteorologer - som leverer den nye vejrudsigt - har således været på formidlingskursus hos Københavns Radio, så de er klædt på til, at formidle vejrudsigter i en form og i et tempo, der specielt er rettet mod radiolyttere. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
UK: BBC Radio 2 med ny album-hitliste
Simon Mayo bliver vært på et nyt ugentligt album Top 20-program på BBC Radio 2. Udover selve hitlisten vil programmet indeholde interviews, aktuelt om nye pladeudgivelser og koncert-nyt. Programmet sendes hver mandag kl. 19 britisk lokaltid – første gang den 1. oktober. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
UK: Capital venter 30 mio. pund i overskud
Capital Radio regner med at nå et overskud før skat på 30 mio. pund (355 mio. kr.) i år mod 41.3 mio. pund (knap 490 mio. kr.) sidste år. Dermed er man 25 % under de oprindelige forventninger til 2001. Capital ejer – udover Capital Radio og Xfm i London – en række regionale og kommercielle stationer i Storbritannien. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
Norge: Radioreklame ned 15 % i august
Omsætningen af radioreklamer i Norge faldt med 15 % i august 2001, sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra AC Nielsen, skriver Kampanje iflg. radionytt.no. Der blev i august omsat radioreklamer for 37.7 mio. norske kr. (35 mio. danske kr.). Indtil nu er der i hele 2001 solgt radioreklamer for 336 mio. norske kr. (310 mio. danske kr.), hvilket er 16 % mindre end i samme periode 2000. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
Sverige/Norge: Radio City-chef bliver ny adm. chef for norske Radio 1
Fra årsskiftet slutter Johan Willander som stationschef for Radio City 107.3 i Göteborg og tiltræder stillingen som ny administrativ chef for Radio 1 i Norge. Willander har været chef i Göteborg i to år og har totalt arbejdet for SBS Radio i 8 år, skriver Dagens Media. Norske Radio 1, der gav 7 mio. kr. i overskud sidste år, ejes af Norsk Aller og Clear Channel og driver lokalradioer i Oslo, Trondheim, Bergen og Stavanger. (SHN)

Torsdag 27. september 2001
Sverige: Stor bøde til Mix Megapol
Lensretten i Stockholm har efter anmodning fra Granskningsnævnet for Radio & tv pålagt Mix Megapol’s lokalstationer at betale en afgift til staten på i alt 600.000 svenske kr. (godt 450.000 danske kr.), skriver OnAir. Det sker fordi stationerne i foråret 2001 - ved en kontrol - blev afsløret i at sende mere end de tilladte 8 minutters reklamer i timen. (SHN)

Onsdag 26. september 2001
DR fejrer KODA jubilæum
Mens stort set alle danske lokale radiostationer har valgt at ignorere markeringen af KODAs 75 års jubilæum den 30. november, så følger DRs P3 og P4 KODAs opfordring til udelukkende at spille dansk musik den 30. november. Læs mere

Onsdag 26. september 2001
Lange udsigter for ny Bogense radio
Lokalradionævnet i Bogense, Otterup og Søndersø vil først behandle spørgsmålet om ny lokalradio i Bogense, Station Nord, på et møde til november eller december. Det skyldes at Stations Nord ikke svarede på henvendelse fra Kulturministeriets Radio- og tv Nævn indenfor den givne tidsfrist. Læs mere

Onsdag 26. september 2001
USA: Så er XM en realitet
Tirsdag kl. 12.30 lokaltid på USA's østkyst gik XM Satellite Radio officielt i luften. Begivenheden beskrives som en af de største nyskabelser indenfor radio siden FM båndet blev taget i brug. Læs mere

Onsdag 26. september 2001
Preben Heide stopper
Efter 45 år i de danske medier – herunder de seneste 5 år som programmedarbejder på Østjyllands Radio – går Preben Heide på efterløn den 1. oktober. Heide har senest primært arbejdet som kulturmedarbejder på ØR og har bl.a. været vært på P1-programmet Kulturnyt og ØRs regional kulturflade lørdag eftermiddag. (SHN)

Onsdag 26. september 2001
Ny svensk radio vil sende dansbandmusik til både Sverige og Danmark
En ny svensk radiostation er på trapperne. Den nye station – ”Scandinavia 1179” vil sende på mellembølge og vil kunne aflyttes i det meste af Danmark og den sydlige del af Sverige. Foreløbigt har den nye radio dog kun fået sendetilladelse i en to ugers prøveperiode. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -