 UGENS KLUMME: Igennem årtier har DR's radiokanaler leveret lydsiden og musikken til danskernes liv. Langt de fleste tænder for radioen, når de står op om morgenen, musikken fortsætter på vej til arbejde, på arbejdspladsen og på vej hjem igen. Radioen er med os hele dagen. Det er derfor både naturligt og godt, at indholdet på DR's radiokanaler jævnligt vækker debat. I den seneste tid har bl. a. opsplitningen af indhold på forskellige kanaler været flittigt diskuteret i debatspalterne. Forklaringen er, at DR's radiostationer har hver sin indholdsprofil.
Vi giver lytterne et løfte om, hvad de kan forvente at finde på netop den kanal, som de har tunet ind på. På den måde minder kanalvalget om andre dagligdags valg, hvor man har en forventning om at få det, som man bestiller.
Man forventer jo heller ikke at blive budt på svensk pølseret, kinesisk hajfinnesuppe eller dansk smørrebrød, når man har bestilt bord på en fransk restaurant.
For bare 10 år siden var det vanskeligt at give lytterne klare løfter om, hvad kanalerne indeholdt. DR havde kun tre radiokanaler, og med disse skulle vi tilfredsstille alle danskernes mangfoldige ønsker.
Klassisk og rytmisk musik blandede sig i en pærevælling, og kanalerne var meget sammensatte; først en time med hård rock, så dansktop og herefter børnesange.
Man vidste med andre ord aldrig, hvad man fik serveret.
Tydelige indholdsprofiler
I dag er flere kanaler heldigvis kommet til. Det gør det muligt at give kanalerne nogle mere tydelige indholdsprofiler. P1 er eksempelvis kanalen, der perspektiverer med nyheder, debat og samfundsstof.
P2 sender klassisk musik med tillæg af bl. a. kultur og jazz. P3 og P4 er henholdsvis de unge og de unge, der er blevet ældres, kanal og spiller masser af nyere dansk musik. Og med DAB og netkanalerne kan vi tilbyde lytterne præcist det, som de gerne vil høre, når det passer dem. Ikke blot når det passer DR at sende den.
Var radiolytterne så mere tålmodige i gamle dage? Næppe. Men mulighederne var begrænsede.
Derfor fandt radiolytterne sig tålmodigt i at vente på, at radioen spillede netop deres yndlingsmusik.
Den går ikke i dag.
Der er sket et skifte i brugen af radiomediet fuldstændigt på samme måde, som man har set det ved andre medier. Lytterne vil selv bestemme, hvornår de vil høre hvad.
Nu er det muligt at stå op kl. 7.15 og høre radioavisen - man behøver ikke at vente, til klokken er hel. Børnene kan høre børneprogrammer på Oline. De unge kan høre P3 eller P5000, mens forældrene kan kaste sig over dansktoppen, rocken eller jazzen. Valgfriheden er endnu ikke fuldstændig, men vi er godt på vej.
Danmark er i front
Mange har allerede fundet ud af den digitale radios fordele. I dag har ca. hver tredje dansker adgang til en DAB-radio . Og stadig flere kommer til. Faktisk ligger Danmark sammen med Storbritannien helt i front i europæisk sammenhæng, når det handler om udbredelsen af den digitale radio .
Der er god grund til at glæde sig over udviklingen. Vi skal ikke tilbage til den gammeldags radio , hvor man som radiolytter kunne sidde og vente længe, før der (måske) kom noget, som man kunne lide. Det er ikke et ønskværdigt ideal. Skal radiomediet bevare sin betydning - også for musikken - så er det afgørende, at lytterne får mulighed for at vælge til og fra.
Valgfriheden er kommet for at blive. |
