Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 20. marts 2002
Radikale vil med i medieforlig
Nasar Khader er ny mediepolitisk ordfører for Det Radikale Venstre og han siger, at partiet nu er åbne over for alt i en ny medieaftale – undtaget en privatisering af TV 2. Dermed har mediepolitikken hos de radikale taget et ordentligt herresving efter, at partiet er sat fra regeringsmagten, skriver dagbladet Børsen. Khader siger at partiet ikke vil udelukke omfattende reklameliberalisering og en deregulering af hele medieområdet. (SHN)

Onsdag 20. marts 2002
UK: Reklamenedtur fortsætter for Capital
Capital Radio oplyser at dets reklameomsætning ventes at falde 7 % i første halvår 2002. Det kommer efter et fald på 9 % i 4. kvartal 2001, oplyser Ananova. Capital ejer 19 radiostationer i Storbritannien. (SHN)

Onsdag 20. marts 2002
Radio Viborg fejrer 18 års dag
Radio Viborg fejrer 18 års dagNår Radio Viborg i morgen torsdag den 21. marts fejrer sin 18 års fødselsdag, bliver det gjort med manér. Allerede fra i aften kl. 00.00 ændret musikformatet og radioen vil - de følgende 24 timer - primært spille de største hits fra starten i 1984 og til i dag. I morgenradioen udloddes store præmier og hele dagen kl. 6 - 18 er der 18.000 kr. på højkant hver time. Endelig arrangeres der fredag stor "18 års Føs'da's Party" med Sophie Ellis-Bextor, James Sampson, Musikk og Kristine Blond. Læs mere

Onsdag 20. marts 2002
FMR på ny frekvens fra Sæby
FMR (Frederikshavn Multietniske Radio) har pr. 1. april fået sendetilladelse på en ny frekvens, 107.7 MHz i Sæby kommune. Lokalradionævnet gav tilladelsen på sit møde i sidste uge, og Telestyrelsen har nu også godkendt brugen af 107.7, oplyser Henrik Lyk fra FMR. Den nye sender bliver en slavesender til 106.6 MHz fra Frederikshavn og den ventes i drift lige efter påske. FMR stopper samtidigt sine udsendelser i Skagen (106.4 og 104.4 MHz). I stedet omlægges og udvides programplanen, så FMR på 106.6 og 107.7 MHz dækker hele weekenden med sine dansksprogede udsendelser. Omlægningen er nødvendig da Skagen Nærradio, som hidtil har sendt på FMRs frekvens fredag, lørdag og søndag eftermiddag og aften, stopper sine udsendelser her pr. 1. april. (SHN)

Tirsdag 19. marts 2002
Radio 49 skifter navn til Station Fyn
Nu er der ikke længere noget der hedder Radio 49 på Fyn. Efter i et par år at have kaldt sig ”Radio 49 – Station Fyn” har den lokale radio i Odense nu taget skridtet fuldt ud og kalder sig udelukkende ”Station Fyn”. Dette navn blev tidligere anvendt af den socialdemokratiske AOF ejede radiostation i byen indtil den gik konkurs i december 1997. Men stationschef for den nye Station Fyn, Jesper Aalbæk, mener ikke at der er mange der husker den. Læs mere

Tirsdag 19. marts 2002
Kristen kritik af besparelser
Den Kristne Producentkomité (KPK), der organiserer 30 kristne lokale radio- og tv-stationer, vender sig i en kommentar mod den nye borgerlige regerings mediepolitik, som man betegner som ”den omvendte Robin Hood model”. Forretningsfører for KPK, Mogens Videbæk, skriver i martsudgaven af Niels, at ”de kommercielle tv-stationer – nogle ejet af amerikansk kapital – har modtaget millioner i december fra Kulturministeriet. Til gengæld har medie-arbejdet på græsrodsplan måttet vinke farvel til mange millioner”. Læs mere

Tirsdag 19. marts 2002
Besparelser på lokalradioområdet
Der har ikke været hel klarhed over, hvor mange millioner den nye regering egentlig har skåret i tilskuddene til de ikke-kommercielle lokale radio og tv-stationer og hvordan det er sket. SLRTV og KPK’s nyhedsbrev Niels har spurgt i Medie- og Tilskudssekretariatet for at finde hoved og hale på tallene. Læs mere

Tirsdag 19. marts 2002
UK: Virgin Radio får rekordstor bøde
UK: Virgin Radio får rekordstor bødeDe britiske radiomyndigheder, The Radio Authority, har idømt Virgin Radio en rekordstor bøde på 75.000 pund (godt 910.000 kr.) efter at radioen lod en kun 9 årig pige deltage i en quiz i et radioprogram, hvor pigen blev opmuntret til at gentage en sætning med direkte seksuel betydning, skriver The Guardian. Det skete i programmet ”Swear Word Hangman” (Bandeords-bødlen), der af myndighederne blev betegnet som ”særdeles anstødeligt og højst upassende – selv betragtet som voksen, alternativ humor”. Studieværten på programmet, Jon Holmes, arbejder ikke længere på Virgin. Den famøse sætning som den 9 årige pige gentog flere gange var i øvrigt ”soapy tit wank” … (SHN)

Tirsdag 19. marts 2002
Schweiz: Zürich får DJ-radio
Fra den 30. marts har Zürich i fire uger en DJ Radio: ”Electronic Music Radio” (EMR). En tidligere studievært fra statsradioens DRS3 står bag, og et par store firmaer sponserer. Der sendes frem til den 28. april på 95.9 MHz uden reklamer, skriver gratisavisen 20 Minuten. (AB)

Tirsdag 19. marts 2002
Norge: 4 mio. til lokalradio
De norske lokale radio og tv-stationer får årligt 12 mio. Nkr. i statstilskud. Heraf har Statens Medieforvaltning har netop fordelt knap ni mio. Nkr. Knap halvdelen, i alt 4.15 mio. Nkr. (4 mio. Dkr.) går til lokalradioområdet og tilfalder 98 forskellige ansøgere, der bl.a. skal anvende midlerne til programproduktion. Læs mere

Tirsdag 19. marts 2002
Ekstra kirke og tro stof på P1 i påsken
I anledning af Påsken sender DR P1 ekstraordinært meget kirke og tro stof. En samlet oversigt over de mange programmer kan ses her: http://dr.dk/radiopresse/skabelon/presse.asp?intern=1&ID=1013&liste=1

Mandag 18. marts 2002
NL: Ny frekvensplan 1. september giver bedre forhold for både aktører og lyttere
Den hollandske regering har nu besluttet, at den længe med spænding ventede Zero Base frekvensplan træder fuldt og helt i kraft den 1. september 2002. De eksisterende landsdækkende kommercielle radiostationer får dermed alle langt bedre forhold end i dag og vil fra september typisk kunne nå mellem 50-70 % af befolkningen - mod typisk 20-35 % i dag. Samtidigt kommer der fra 1. september to nye landsdækkende kommercielle stationer på FM og tre på mellembølge. Der gives endvidere sendetilladelse til en række nye, regionale kommercielle stationer - og public service kanalen Radio 1 får bedre dækning på FM. De eneste ”tabere” er de hollandske regionale public service stationer, der ikke længere vil kunne høres udenfor deres primære dækningsområder. I en by som Amsterdam vil lytterne fra september få mulighed for at vælge mellem over 25 forskellige radiostationer – næsten som i en amerikansk storby. Læs mere

Mandag 18. marts 2002
Clear Channel vil være størst
Clear Channel vil være størstClear Channel Communications mål i Danmark er at blive den største aktør indenfor sin kerneforretning: radio. ”Danmark har et kæmpe vækstpotentiale for radio, og vi ville være godt tossede, hvis vi ikke var til stede”, siger direktør for Clear Channel i Danmark Jim Receveur (billedet) til MediaWatch Magasinet. Han tror at radioomsætningen i Danmark på ca. 200 mio. kr. i dag vil kunne tredobles på to år, hvis arbejdsbetingelserne for radio ændres, og giver samtidigt kulturminister Brian Mikkelsen opskriften på, hvad der skal til. Læs mere

Mandag 18. marts 2002
New Zealand: Statsradio dropper streaming
Radio New Zealand stopper med streaming af stations udsendelser på nettet. Der er for få der anvender muligheden og der er problemer med rettighederne - bl.a. i forhold til BBC, skriver The New Zealand Herald. Den new zealandske public service radio har streamet siden 1997 og lytterne har skullet betale 250 NZ dollars (900 kr.) om året for at kunne lytte med. Men den 31. marts er det slut. (SHN)

Mandag 18. marts 2002
Sverige: Flere stationer streamer
Sverige: Flere stationer streamerInteressen for at sende radio på internettet stiger hos de svenske radiostationer. Alene indenfor den seneste uge er tre nye stationer begyndt at streame på nettet, skriver svenske OnAir. Det drejer sig om Radio FM i Partille, der er en voksenradio for bl.a. Göteborg: http://www.live365.com/stations/291880, Melodi FM i Bohuslän: http://www.melodifm.com/ og endelig Dala FM, der høres i den største del af Dalarna: http://www.onair.nu/live/dalafm.html (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -