Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Jydske Vestkysten tjener penge på radio
Tirsdag 27. maj 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter flere år med underskud på radioområdet lykkedes det Syddanske Medier at vende billedet i 2007, således at det store jyske mediehus - der bl.a. står bag Jydske Vestkysten - nu er begyndt at tjene penge på koncernens radiostation - Skala FM. Det blev i 2007 til et overskud på 1.6 mio. kr. på radioområdet. Radiodirektør Peter Gram (billedet) forklarer, at succesen skyldes at ét-format strategien nu er slået igennem, og at der har været en ganske betydelig fremgang i reklamesalget.
Jydske Vestkystens radioeventyr har indtil nu kostet mange millioner kroner hvert år. I 2003-2005 var der 4-5 mio. kr. i årligt underskud. I 2006 var der et underskud på knap 1.3 mio. kr., men i 2007 lykkedes det at få vendt billedet: Skala FM gav et overskud på knap 1.6 mio. kr. før afskrivninger og renter.

Peter Gram forklarer overfor radionyt.com, at omkostningsniveauet er skåret meget ned, og at det er dét, der slår igennem nu. Først og fremmest sender man kun ét format: Radio Holsted og Radio Victor er for længst blevet lukket. Det er Skala FM over det hele. Det har betydet at medarbejderstaben har kunnet reduceres, og ikke mindst at der nu kun kommer én regning fra KODA og Gramex. Peter Gram lægger ikke skjul på, at det gør en "gigantisk forskel".

Ikke nok med at udgifterne er blevet reducerede. Skala FM har også formået at øge indtægterne fra salget af radioreklamer - både lokalt og nationalt. Bl.a. fordi lytterne hænger på i længere tid end hidtil, og dermed giver stationen en bedre share.

Lyttertallet er steget fra 2006 til 2007. Det daglige fra 73.000 til 78.000. Og det ugentlige lyttertal er steget fra 150.000 til 154.000.

Peter Gram fortæller at morgenfladen står stærkest og at man i det hele taget klarer sig godt på hverdagene. Han erkender samtidigt, at "der er plads til forbedringer i weekenderne", hvor der mest sendes track-radio.

"Rent geografisk står vi stærkest i kerneområderne Kolding, Esbjerg - og lidt bemærkelsesværdigt også i Alssund området," siger Peter Gram videre. Indtil nu har man stået svagest i Midtlandsområdet og Tønder-Ribe området, men med nye sendere her håber Skala FM også at kunne få en større tilslutning i disse områder.

Skala FM er på én gang både en integreret del af Syddanske Medier og sig selv.

"Radioen kører meget sit eget liv," siger Peter Gram - men forklarer samtidigt, at der er et tæt samarbejde med resten af huset om nyhederne. "Det er rimeligt genialt. I praksis foregår det på den måde, at vi bruger netnyhederne fra jv.dk i real time. Netnyhederne passer perfekt til radionyheder. Der er meget beskedent behov for bearbejdelse," slutter den tilfredse radiodirektør.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -