Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Christian Scherfig fortsætter som formand for Radio- og tv-nævnet
Onsdag 12. november 2008
Af Karsten Jensen
 
Kulturminister Carina Christensen har netop besluttet, at Christian Scherfig beskikkes som formand for Radio- og tv-nævnet i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012.
43-årige Christian Scherfig har været formand for nævnet siden september 2004. Han er uddannet advokat og administrerende direktør i Dansk Design Center. Christian Scherfig har bred erfaring indenfor kultur- og medieverdenen, bl.a. som tidligere bestyrelsesformand for Hovedstadens Teater og tidligere næstformand i TV 2’s bestyrelse. Desuden var han en årrække partner i advokatfirmaet DLA Nordic A/S, hvor han stod i spidsen for virksomhedens corporateafdeling med praksis inden for medie- og underholdningsindustrien.

Radio- og tv-nævnet er den centrale myndighed på radio- og tv-området i Danmark. Det består ud over formanden af syv menige medlemmer, der beskikkes for fire år ad gangen.

Nævnet er uafhængigt af kulturministeren og træffer blandt andet afgørelser i sager om radio- og tv-reklamer og om fordeling af tilladelser til at udøve radio- og tv-virksomhed. En af nævnets centrale opgaver er desuden at bevillige tilskud til lokalradio- og lokaltv-stationer og føre tilsyn med, at de overholder lovens bestemmelser. Nævnet har også til opgave at rådgive kulturministeren i radio- og tv-spørgsmål.

Kulturministeren vil i løbet af kort tid træffe beslutning om, hvem de menige medlemmer af det kommende nævn bliver.

Kulturminister Carina Christensen udtaler:
”Jeg har i udpegningen af Christian Scherfig lagt vægt på hans juridiske kompetencer og brede erfaring inden for kultur- og medieområdet. Desuden har han i indeværende periode ydet en værdifuld og engageret indsats i Radio- og tv-nævnets arbejde. Derfor er det meget glædeligt, at han har sagt ja til at blive genbeskikket, hvilket også er med til at sikre kontinuitet i nævnet.”




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -