Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky siger at ANR er udemokratisk
Tirsdag 13. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En veritabel krig på ord udspandt sig mellem ANR’s Peter A. Petersen og Sky Radio’s Kasper Kryger på det netop afholdte RadioDays. Mens Peter A. Petersen søndag sagde at det ikke giver nogen mening at sende radio som Sky Radio og Radio 2 gør - og samtidigt beskyldte de to stationer for at være pirater og nasserøve, så gav Kasper Kryger igen mandag. Han sammenlignede Peter A. Petersens tanker med meningstyranni på linie med, hvad kommunisterne tidligere levede højt på.
På forskellige sessions på RadioDays i Radiohuset søndag og mandag havde lektor Jens Franck fra Syddansk Universitet i Odense flere markante aktører i den varme stol, og søndag var det adm. direktør Peter A. Petersen for Aalborg TVR, der blev interviewet. TVR består af ANR Hjørring, ANR Frederikshavn, ANR Guld FM, ANR Hit FM, Radio Viborg, Viborg Guld FM, Midtjylland Hit FM og Midtjylland Guld FM samt bl.a. TvDanmark Nordjylland og AM Productions.

Petersen vendte sig i kraftige vendinger mod aktører på det danske radiomarked, der laver radio på en anden måde end man selv gør. ”Min irritation er at man kan gå ind og bruge den lovgivning vi har, til at nasse sig ind og splitte det ad som vi har bygget op”, sagde Peter A. Petersen og fortsatte: ”Det giver ingen mening at sende radio ud som man kan købe på cd eller nedtage som MP3 filer. Det er simpelthen noget griseri i forhold til det antal frekvenser vi har”.

Radio 2 og Sky Radio blev betegnet som nogle nasserøve og pirater og Peter A. Petersen sagde videre, at ”det ganske enkelt er for farligt at give frekvenser til folk, som ikke vil bruge dem til noget”.

Adm. direktør for Sky Radio i Danmark var ikke overraskende noget uenig i disse betragtninger. På en session mandag eftermiddag sagde Kryger til Jens Franck, at ”hvis man prøver at skiftet ordet ’frekvenser’ ud med avispapir, så synes jeg at den tankegang der ligger bag – nemlig at en bestemt holdning eller en bestemt person/personkreds skal bestemme, hvad der er værdigt at trykke på avispapir – eller sende ud i radioen – det er nogle tanker som vi forlod her i vores demokratiske samfund for mange år siden, og sidste gang vi så den form for meningstyranni om, hvad lyttere og seere har godt af at få stoppet i hovedet – var noget som kommunisterne levede højt på”.

Kasper Kryger sagde videre, at han mente, at det i demokratisk land er afgørende, at medierne er afhængige af de borgere der forbruger medierne, og ikke er afhængig af de politikere, som det i virkeligheden er mediernes opgave at kontrollere.

Kasper Kryger er i øvrigt opstillet til det kommende folketingsvalg i Østre Storkreds for partiet Venstre.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -