Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lønsmann er stolt af P1 lyttertal
Torsdag 29. september 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR P1 kan stadig sætte sindene i kog, men anklagerne om ensidighed har bestemt ikke holdt lytterne væk fra kanalen. Ifølge Gallups augustmåling har P1 nu flere lyttere end i de seneste knap fem år. DRs radiodirektør Leif Lønsmann, der selv har en baggrund som journalist på P1, er stolt af den gamle kanal: "Det er flot for en radiokanal at kunne tælle næsten 1 million danskere blandt sine lyttere. Det er særligt flot af en talekanal helt uden musik. Og det er ekstraordinært flot af en kanal, der kræver lytternes aktive deltagelse".
"P1 er ikke en kanal, man bare hører. Det er en kanal, man lytter til. At nogen så af og til også råber ad den og kritiserer den, er helt naturligt og et tegn på, at den engagerer, provokerer og overrasker," siger Lønsmann videre og tilføjer:

"Ingen er perfekte - heller ikke P1. Derfor er jeg glad for, at der hele tiden er nogen, der peger på eventuelle svagheder og skævheder. Men at stadig flere danskere vælger at lade sig orientere af P1 er et tegn på, at kanalen ikke er helt galt afmarcheret, og at de seneste års ændringer og åbninger har tiltrukket nye lyttere," siger Leif Lønsmann.

Lyttertallene viser, at P1 i august havde 936.000 lyttere. Det svarer til, at 20 procent - eller hver femte dansker, nu lytter til P1 i løbet af en uge, hvor det tilsvarende tal sidste år på samme tid var 18 procent.

I forhold til for et år siden er danskernes samlede brug af DRs radiotilbud ret stabilt. Men selv om flere og flere slutter op om DRs programmer, er der stadig 14 procent af de danske radiolyttere, der styrer helt uden om DR i deres valg af kanaler. Og det ser Leif Lønsmann som et problem:

"DR er først og fremmest til af kulturpolitiske og demokratiske grunde. Og skal man fremme kulturen og den demokratiske debat skal alle være med. Det er ikke målet, at alle danskere kun skal høre DR, men vi skulle gerne i løbet af en uge kunne præsentere mindst ét tilbud for enhver dansker."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -