Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR lukker 6 DAB-kanaler og åbner 4 nye
Mandag 18. december 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Torsdag den 21. december lukkes DR Soft, DR Gyldne Genhør, DR Klassisk, DR Sport, DR Litteratur og DR Kultur. Dagen efter - fredag den 22. december starter: DR P4 Hit, DR P4 Danmark, DR P2 Plus og DR P2 Klassisk.
Den nye kanal 'DR P4 Hit' præsenteres som en kanal "for lyttere med kløe i danseskoene og smag for ørehængere". Udover først og fremmest blød popmusik døgnet rundt, vil der også blive sendt nyheder og flere af de populære programmer, der kendes fra FM-kanalen P4. Mellem 7 og 10 vil der være et værtsbaseret morgenprogram med Kasper Harboe, mens resten af døgnet - i hvert fald iflg. den første programoversigt for fredag den 22. december - vil udelukkende bestå non stop hits (blød pop) blandet med radioaviser og korte sports-nyheder.

DR P4 Danmark kombinerer iflg. DR "journalistikken med gyldne genhør fra DR’s arkiver samt pop og rock n´roll fra 50´erne - og det der ligner". Iflg. programoversigten for fredag den 22. december startes dagen med tre timers "gylden morgenmusik" kl. 6-9. Derefter er der delvis samsending med P4's landsprogram og ellers de samme elementer af genbrug fra DR's arkiver som kendes nu fra DR Gyldne Genhør.

Kulturmagasinet P2 Plus har igennem et år leveret aktuelt kulturstof til P2’s lyttere alle hverdage fra 12.30-16.00. Nu bliver konceptet overført til DAB på den nye kanal 'DR P2 Plus', hvor der udover samsending med P2 sendes andre kulturelle indslag og oplæsninger af populære romaner fra ind- og udland.

DR Klassisk lukkes - men erstattes af DR P2 Klassisk. Det nye ved DR P2 Klassisk i forhold til forgængeren er, at der nu (igen) kommer studieværter på kanalen.

Indtil for ganske nyligt blev DAB-kanalen DR Sport brugt i DR's massive markedsføring af DAB netop som et argument for køb af en DAB-radio. Men denne kanal lukkes nu. I stedet vil DAB-kanalen DR Nyheder fremover være stedet, hvor man finder de seneste sportsnyheder. Dermed vil man - antageligt - ikke længere kunne gå ind på sin DAB-radio og høre den seneste Radioavis, da kanalen også skal sende sport.

DR’s udbud af DAB-kanaler ser iflg. DR fra fredag 22. december således ud:

DR P4 Hit
DR P4 Danmark
DR P2 Plus
DR P2 Klassisk
DR Oline
DR Barracuda
DR Boogieradio
DR P1
DR P3
DR Nyheder
DR Jazz
DR Rock
DR X
DR Politik

DR skal senere lukke yderligere kanaler, når DR's kanaler skal samles på én multipleks og multipleks nr. 2 udelukkende skal indeholde kommercielle radiokanaler. Det skulle være sket pr. 1. januar 2007 men er blevet mange måneder forsinket.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -