Bare tre måneder efter at være blevet fløjet ind til Bagdad i et amerikansk fly, stopper Ahmad Rikabi, som chef for Iraks radio- og tv station. Han stopper dybt desillusioneret og siger, at Saddam Hussein er bedre til at markedsføre sig gennem Al Jazeera og Al Arabiya end besættelsesstyrken.
Eksil-irakeren Ahmad Rikabi fik til opgave at relancere irakisk radio- og tv, men siger til Reuters, at USA undlod at investere penge i irakisk radio- og tv og holde på lokale medarbejde, med det resultat at den iranske tv-station Al Alam og Qatar-stationen Al Jazeera er blevet yderst populære i Irak. Rikabi siger, at disse udenlandske tv-stationer puster til ilden og dermed er et incitament for opstand mod USA.
Det lykkedes for Rikabi at hyre et team af medarbejdere der fik sendetiden op på 16 timer dagligt, men mange af medarbejderne stoppede igen - bl.a. fordi de fik for lidt i løn.
Ahmad Rikabi er nu tilbage i London. |